Kim Kielsen udskriver valg

Fung. formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen meldte ud i dag onsdag kl. 16.45 at der udskrives valg til Inatsisartut. Dette skete i forbindelse med et pressemøde udenfor Siumuts mødelokale i partigangen.

- Vi kan ikke samle et flertal i Inatsisartut, og det skal der være hvis der skal være en regering. Jeg har gerne villet prøve på at finde en løsning til på tirsdag, men jeg kan se nu, at det ikke kan lade sig gøre. Derfor vil jeg nu fortælle, at jeg udskriver valg til Inatsisartut, sagde Kim Kielsen under pressemødet.

Inatsisartuts Formandskab holdt møde kl. 17.00, for at afgøre hvornår Inatsisartut skal samles, så udskrivelse af valg kan ske formelt.

Kim Kielsen sagde under pressemødet, at valg til Inatsisartut skal ske den 28. november 2014.

 

Lyt til udskrivelse af valg som foregik på grønlandsk her.