Kronik om forsøgsfiskeri efter makrel

Forsøgsfiskeri efter makrel har været koncentreret på et snævert fiskested.

Kronik af Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen

Det er ligesom, at aktørerne indenfor fiskerierhvervet kun har et hovedformål i forsøgsfiskeriet efter makrel i de østgrønlandske farvande. Fortjeneste, og det syntes jeg er dybt skuffende.

Jeg havde som ansvarlig Naalakkersuisoqmedlem håbet på, at fiskerne udsøgte fiskerifeltet i en større udstrækning end hvad der reelt er sket.

I alt 18 grønlandske fiskefartøjer har deltaget i sommerens forsøgsfiskeri efter makrel. Herudover har Naalakkersuisut tilladt udenlandske fartøjer chartret af de grønlandske selskaber.

Grønland er på nuværende tidspunkt i gang med at opbygge et nyt fiskeri, og danne sig et overblik over makrellens udbredelse i grønlandsk farvand.

Der sættes mange ressourcer både fra centralt hold og aktørerne indenfor fiskerierhvervet for at undersøge og udvikle nye fiskerimuligheder, som kan have samfundsøkonomisk fordele.

Grønlands Naturinstitut har i samarbejde med det islandske naturinstitut foretaget et forskningstogt fra Kap Farvel sideløbende med forsøgsfiskeriet. Jeg havde gerne set flere fiskeskibe fiske efter makrel langs den Østgrønlandske kyst i deres forsøgsfiskeri.

Vi har hidtil observeret de grønlandske fiskeskibe fange makrel i et afgrænset område nær den islandske grænse.

For at have et solidt datamateriale fra forsøgsfiskeriet mener jeg, at rederierne burde have deres fiskeskibe fisket fra Kap Farvel til Tasiilaq-området.

De biologiske undersøgelser er meget væsentlige, da de vil danne grundlag for en fremtidig grønlandsk delagtiggørelse af en makrelaftale som kyststat, og forvaltningen af bestanden.

Jeg mener, at vi allerede nu skal tænke langsigtet herunder at tage stilling til vores fremtidige tilgang til makrelfiskeriet.

Kyststaterne undtaget Island har indgået deres aftale om fiskeriet.

Jeg har efter samtale med den islandske fiskeriminister kunnet aftale på vegne af Grønland, landinger af vore fangster til Island. Dette kan risikere at ophøre når Island også indgår i kyststat samarbejdet.

Derfor er jeg er den klare opfattelse, at vore Grønlandske selskaber i større grad skal deltage i forsøgsfiskeriet og have i sigte at fiske i en bredere og større fiskefelt end hvad det hidtil er sket på.

Jeg har fra naturinstituttet fået oplyst, at makrelbestanden i hele Nordatlanten er anslået til 8,8 millioner tons. Forsigtigt er det anslået at fem til 15 procent af den findes i østgrønlandsk farvand.

Det er et skøn, da der kun er foretaget få biologiske undersøgelser af makrel i grønlandsk farvand. Derfor er der god grund til at mene, at der en art som man vil have mulighed for at kunne fiske kommercielt i fremtiden.

Grønlands Naturinstituts undersøgte makrelbestanden i august i farvandet 200 sømil ud fra Grønlands østkyst. De foreløbige resultater har vist, at makreller findes i stort set hele det undersøgte farvand mellem Tasiilaq og Kap Farvel – bortset fra i det kolde kystvand.

Jeg er godt klar over, at rederierne har postet mange penge til forsøgsfiskeriet, hvor fiskeskibene er om rigget og matchet til makrelfiskeriet. Jeg er dog ikke tilfreds med, at fiskeskibene ikke har formået at rykke sig fra deres vante fiskeplads for at tage del i dataindsamling af makrelbestanden.

I 2013 fangede Grønland 53.000 tons makreller i Østgrønlandsk farvand og for 2014 har Grønland fastsat en forsøgskvote på 100.000 tons fra den nordatlantiske makrelbestand.

Det foreløbige tal for årets forsøgsfiskeri viser, at der er fanget omkring 78.000 tons.