Finn Karlsen er bekymret for faldene hellefiskstørrelser

- De faldene hellefiskstørrelser i nærheden af Ilulissat har givet meget stof til eftertanke, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen.

Medlemmet af Naalakkersuisut, Finn Karlsen, har sammen med medlemmer af fiskeri, fangst og landbrugsudvalget beset indhandlingsforholdene i Ilulissat, og hellefisk produktionsenheden i Qasigiannguit, i forrige uge, hvor de var inviteret af Royal Greenland. De besøgte også Royal Greenlands fabrik i Koszalin, Polen, som benytter råvarer fra Grønland, såsom torsk og hellefisk.

- Det der faldt os for brystet var at se små hellefisk blive indhandlet, som var blevet fisket lige udenfor Ilulissat. Personalet i Royal Greenland orienterede os om, at langt de fleste hellefisk, som bliver indhandlet er meget små, siger Finn Karlsen.

Medlemmet af Naalakkersuisut, Finn Karlsen, giver medhold i producenternes bemærkninger om, at størrelserne af de indhandlede hellefisk, som er fanget ved Ilulissat, er faldet drastisk i de seneste år.

- Der er nogle fiskere, som hele tiden påstår, at hellefiskenes størrelser ikke er faldet, og at man ikke skal være bekymret for hellefiskenes størrelser, samtidig med at de kræver, at kvoten skal forhøjes, siger Finn Karlsen, som ved selvsyn så små hellefisk blive indhandlet til Royal Greenlands indhandlingssted i Ilulissat.

Biologerne fra Naturinstituttet har konstateret, at hellefiskenes gennemsnitstørrelse i Disko Bugten er faldet markant de seneste 10 år fra 62 cm til 53 cm, som betyder, at vægtmassen er reduceret på omkring 40 procent.

En hellefisk på 53 cm vejer omkring 1,4 kg og en hellefisk på 62 cm vejer omkring 2,3 kg.

Beregninger af udbytte per tilført fisk har vist, at fiskeren opnår det største udbytte ved først at fange hellefisken, når den er omkring 11 år gammel og har opnået en størrelse på 65 til 70 cm.

Medlemmet af Naalakkersuisut siger, at der er politikere, som ofte taler om, at alle har ret til at blive fiskere, hvor de kan søge om at få en licens til fiskeriet, samtidig med, at de kræver, at kvoterne skal hæves.

- Man fristes til at øge kvoterne, men det er ikke den mest hensigtsmæssige løsning, understreger Finn Karlsen.

Forrige år fik rejer fanget i Vestgrønland et MSC-mærke. Et mærke, der indikerer, at rejerne er fanget på et bæredygtigt grundlag og forvaltes på en fornuftig måde. Der er overvejelser om at få MSC certificeret hellefisk i fremtiden.

Delegationen blev fortalt i Polen, at afsætningen af produkter uden MSC-mærke er halveret, idet kunderne ikke vil købe varer uden MSC-mærkater.

- Derfor er det meget vigtigt, at afsætte varerne med MSC-mærke. Rejerne har i dag MSC-mærke, og det næste fiskeprodukt, som skal have dette mærke er stenbiderrogn, og det sker i foråret. Og der er overvejelser fra Sustainable Fiskeries Greenland, SFG om, at hellefiskene skal have MSC-certifikat i den nærmeste fremtid, understreger Finn Karlsen.

- Såfremt man fortsætter at fiske hellefisk, som er faldene i størrelse, vil det blive meget svært at få indført et MSC-mærke. Så der er grund til at overveje, om man fortsat skal bibeholde fiskeritrykket på det niveau, der fisker under disse dage, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen.

Hellefiskekvoten for forvaltningsområde Disko Bugten er på 9.000 tons, hvor den biologiske rådgivning er på 8.000 tons.

 

Kontaktperson: Ludvig Siegstad, informationsmedarbejder. Departementet for fiskeri, fangst og landbrug. E-mail: lusi@nanoq.gl