IWC har godkendt hvalkvoter

Hvalkvoter blev godkendt i Hvalfangstkommissionens 65. møde i september 2014.

IWC tilsluttede sig med betydeligt flertal (46 ja, 11 imod og 3 som ikke stemte med) Grønlands forslag til kvoter for store hvaler for de kommende 4 år (2015-2018).

Vestgrønland:

• 164 sildepiskere

• 19 finhvaler

• 10 pukkelhvaler

• 2 grønlandshvaler

Østgrønland:

• 12 sildepiskere

De hidtidige regler med overførsel af restkvoter fra år til år blev opretholdt.

Alle ovennævnte kvoter er baseret på den videnskabelige komites anbefalinger. Et krav, der har stået centralt blandt de grønlandske krav.

Næste kvoteforhandlinger vil ske i 2018.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen, udtaler:

”Jeg er overmåde tilfreds med, at fornuften endelig synes at have sejret i IWC og sikret at de næste 4 års forvaltning og udnyttelse af hvalbestandene ved Grønland sker på et rationelt og et videnskabeligt baseret grundlag. Samtidig viser resultatet også, at en koordineret indsats med andre lande er vejen frem. Jeg er taknemlig for samarbejdet med EU-lande, der er medlem af IWC.”

Du kan læse formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammonds udtalelse om emnet her.


Nærmere information kan fås ved henvendelse til: Afdelingschef Amalie Jessen, amalie@nanoq.gl – tlf. + 299 34 53 04