Aleqa Hammond deltager i Vestnordisk Råds Årsmøde

Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond deltager i Vestnordisk Råds Årsmøde mandag 1. september 2014.

De udenrigsansvarlige for de tre Vestnordiske lande Island, Grønland og Færøerne er i år for første gang inviteret til at mødes med de Vestnordiske parlamentarikere ved Vestnordisk Råds Årsmøde mandag 1. september i Island.

På dagsordenen for mødet med parlamentarikerne er bl.a. hvordan de Vestnordiske lande i højere grad kan tilgodese økonomisk samarbejde og samhandel, øgede samarbejdsmuligheder indenfor fiskeriet, samt samarbejdsmuligheder indenfor uddannelsesområdet.

De tre landes regeringer har til årsmødet afgivet svar på Vestnordisk Råds rekommandationer. De vil blive behandlet på årsmødet.

Sammen med formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond deltager den færøske lagmand Kaj Leo Holm Johannesen og den islandske udenrigsminister Gunnar Bragi Sveinsson.

I forbindelse med sin deltagelse i Vestnordisk Råds Årsmøde, møder formanden for Naalakkersuisut også den islandske Præsident, og deltager som observatør ved Hoyviksrådets møde på invitation af den færøske lagmand og den islandske udenrigsminister tirsdag 2. september.

Kontaktperson:
Udenrigsdirektør Kai Holst Andersen
Toqq/direkte +299 345151/+45 40178293
kaoa@nanoq.gl