Praktikpladser - et fælles ansvar

Foto: Leiff Josefsen

At sikre at flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse er en klar mærkesag for Naalakkersuisut.

Da praktikpladser i dag er nødvendige for, at uddannelsesøgende kan starte på en erhvervsuddannelse, er Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Nick Nielsen bekymret over praktikpladssituationen.

I 2013 startede 20 elever på tømreruddannelsen til trods for, at 91 ansøgere blev fundet egnet. 69 ansøgere havde ikke en praktikplads.

”Det er bekymrende tal, og det er ikke en holdbar situation,” udtaler Naalakkersuisoq.

Der har de sidste år været en nedgang i antallet af praktikpladser.

Handelsbranchen og Bygge- og Anlægsbranchen er de største aftagere af lærlinge og stod tilsammen for ca. 50 % af de 911 praktikpladser, som var aktive ved udgangen af 2012.

Disse brancher er følsomme overfor nedgang i den økonomiske aktivitet, som vi har oplevet i de seneste år.

”Situationen omkring praktikpladser er ikke holdbar for vort samfund, hvor uddannelse er vigtigere end nogensinde. Uddannelse er nødvendig for både den enkelte og for den fortsatte udvikling af vores samfund,” fastslår Nick Nielsen.

Praktikpladsmanglen begrænser sig naturligvis ikke til den nævnte tømreruddannelse. Manglen på praktikpladser er velkendt, og mange uddannelsessøgende har oplevet at blive optaget, men ikke at kunne starte, fordi de ikke kan finde en praktikplads.

”For den uddannelsessøgende er det dybt demotiverende ikke at kunne påbegynde sin uddannelse til trods for, at man opfylder adgangskravene. For samfundet betyder praktikpladsmanglen, at vi får uddannet færre personer, og der dermed fortsat vil blive hentet uddannet arbejdskraft uden for landet,” udtaler Nick Nielsen.

For at kunne løse problemet med mangel på praktikpladser må både Naalakkersuisut og erhvervslivet tænke i løsninger, som kan skabe flere praktikpladser på kort sigt.

På længere sigt kan der skabes flere praktikpladser gennem skolepraktik, men for at realisere dette, skal der først opføres relevante skolepraktikfaciliteter og kollegiepladser.

”Jeg vil gerne opfordre erhvervslivet til at komme med mulige løsninger på dette problem. En af grundene til, at brancheskolerne i 2010 overgik til at være selvstændige institutioner med bestyrelser fra erhvervslivet var, at man ville sikre synergi mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Erhvervslivet har derfor et ansvar i denne forbindelse. Samtidig må erhvervslivet jo også have en interesse i at sikre flere uddannede. Skolerne er jo virksomhedernes kilde til veluddannet arbejdskraft.

Vi i Naalakkersuisut har flere muligheder i spil for at rette op på situationen. Blandt andet lægger vi op til et tværfagligt samarbejde mellem Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling og Departementet for Boliger. Jeg mener, at offentlige anlægsudbud i langt højere grad skal vurderes i en mere overordnet samfundsøkonomisk ramme end kun på prisen. Herigennem kan der skabes praktikpladser i forbindelse med offentlige anlægsopgaver,” udtaler Nick Nielsen.

I Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II lægger Naalakkersuisut også op til i dialog med brancheskolernes bestyrelser og erhvervslivet, at undersøge muligheden for fleksible løsninger som f.eks. indførsel af kortere praktikaftaler.

For nærmere information kan ledelsessekretær Lea Simonsen kontaktes, ved Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling:
Toqq/direkte 345705
lea@nanoq.gl