Inuit-organisationer fra Nunavut besøger Grønland

Stemningsbillede af Indlandsisen

Inuit-organisationerne Nunavut Tunngavik Inc (NTI) samt Qikiqtani Inuit Association (QIA) besøger Grønland i dagene 19.-22. august 2014.

NTI repræsenterer Inuit-befolkningen i Nunavut og varetager Nunavut Inuit interesser indenfor økonomiske, sociale og kulturelle forhold som anført i Nunavut Land Claims Agreement Act.

Qikiqtani Inuit Association (QIA) varetager 14.000 Baffin-Inuitters interesser.

Delegationen vil være ledet af NTIs President Cathy Towtongie samt QIAs President Larry Audlaluk.

Under besøget skal organisationerne bl.a. mødes med Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq, Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer Jens-Erik Kirkegaard og Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed og Infrastruktur Steen Lynge.

Formålet med besøget er at styrke det allerede eksisterende samarbejde mellem Nunavut og Grønland, diskutere arktisk udvikling og fremme af Inuit-kulturliv.

Kontakt for yderligere information: Nick Bæk Heilmann. Tlf: 34 51 48