Forsoningskommissionens opgaver


Forsoningskommissionen er netop færdig med sit første møde, der foregik i Ilulissat i dagene 11. - 15. august 2014, og hvor der blev sat rammer og mål for kommissionens fremadrettede arbejde. Forsoning handler om mange ting og derfor er det nødvendigt at indlede arbejdet med at sætte rammer og visioner for opgaverne. Medlem af Forsoningskommissionen, Aviâja Egede Lynge oplyser her om Kommissionens indledende møde og opgaver:

- I dette første møde fandt vi det vigtigt at vi hver især definerer forståelsen af ordet Forsoning. Vi mener også at det er vigtigt at vide befolkningens egen forståelse af ordet forsoning. Vi lagde grundstenene til hvad vi selv forstår ved forsoningen, men det er også vigtigt at tage befolkningen med i det. Vi vil gerne høre folks egne meninger og forslag.

Kan du give eksempler på hvilke emner forsoningen kommer til handle om?

Aviâja Egede Lynge: - De vi har snakket om er meget indholdsrige, og derfor er det ikke nemt at give et entydigt svar på det. Så derfor var det vigtigt at finde grundlaget for hvorfor vi vil snakke om det. Vores grundlag handler om at vi fra oven ikke kan sige at befolkningen har det sådan og sådan, men vores grundlag handler om kolonitidens konsekvenser for samfundet, på forskellige måder og tidshorisonter, i generationer, hos enkelte borgere, i de forskellige kulturer osv. Fordi det er blevet oplevet på forskellige måder, og måske i forskellige grader i styrke. Dette forhold satte vi først fast, fordi vi har stor respekt for det. Men det vigtigste vi har til opgave i forsoningen handler om alle borgerne i Grønland, uanset herkomst, vi der lever sammen med hinanden i dag, at vi i takt med en bedre forståelse af vores historie, kommer til at forstå hinanden på en bedre måde.  I dag føles det vi sætter os i de forskellige retninger, men sagen er at vi alle hører sammen med vores historie. Derfor har et sted hvor vi kan være sammen om, uanset hvor kedeligt eller godt det er. Men det handler om at vi kommer til en bedre forståelse og bliver bedre til at forstå andre på en bedre måde. Det er målet at kommer over konsekvenserne gennem genfortællinger, åbenhed, at lytte og undersøgelser. Vi vil gerne komme over de problemer kolonitiden har skabt, og vil gerne være med til at bane vejen frem til løsninger. Men i første omgang er vi er nødt til at snakke om det, og lytte med stor respekt. Der findes mange daglige usynlige problemstillinger og konflikter i samfundet som er direkte konsekvenser af kolonitiden. Kolonitiden er sket, men der findes problemstillinger der stadig hænger ved og som vi ikke har snakket ordentligt om eller løst endnu. Så derfor er det vigtigt at med respekt for hinanden lærer at forstå og lytte til hinanden for at løse dem. Fordi vi vil komme over disse problemer.

Så hvilke konkrete tiltag starter I med?

Aviâja Egede Lynge: - Det første tiltag vil handle om en befolkningsundersøgelse, hvor alle bliver inddraget. Her er vi interesseret i at høre fra de forskellige mennesker med forskellige baggrunde, vi vil høre nærmere om deres positioner, deres meninger, hvad handler deres forståelse af ordet forsoning og har de forslag og biddrag osv. Det bliver vores konkrete tiltag i Forsoningsprocessen. Derefter skaber vi mere håndgribelige emner. Det er vigtigt at pointere at Forsoningen ikke kun tilhører Kommissionen, men tilhører folket. Kommissionens opgaver er at bane vejen til forsoning, med en stor del i ansvaret for at nå målet.

Hvornår starter og slutter befolkningsundersøgelsen?

Aviâja Egede Lynge: - For det første skal vi snakke om hvordan undersøgelsen skal udføres. Vores næste møde sker i oktober, og inden da skal der forberedes for en plan, også under mødet tager vi stilling til hvordan udførelsen kommer til at foregå. Og dertil har vi planer for hvordan det skal foregå næste år. En opgave som er stor og handler om folks følelser og som vi har set frem til er nu startet, så derfor er det vigtigt at vi håndterer det med stor omhu og respekt. Det næste konkrete opgave handler om at få skabt en kommissionens hjemmeside for forsoningsprocessen, som alle kan bruge. Vi vil derudover komme i dialog med de forskellige organisationer, foreninger og sammenslutninger for at dermed også høre hvad de har på hjertet og eventuelle forslag og bidrag til arbejdet. Men vi kan ikke love at vi vil udføre alle de indkomne forslag, da vi jo har økonomiske rammer og et bestemt tidhorisont som vi skal tage hensyn til. Men vi vil udføre høringer for at få fat i de flest forskellige bidrag.

I har ikke bestemt modellen for høringsmetoden endnu?

Aviâja Egede Lynge: - Rammerne er sat på plads, og derudover det et mål, at vi kommer i dialog med de forskellige organisationer, foreninger, sammenslutninger og virksomheder i forbindelse med høringen.  Disse to indledende opgaver sammen med hjemmesiden bliver de første konkrete tiltag. Disse opgaver bliver grundlæggende for vores fremtidige arbejde.

Hvordan skal vi forstå at kommissionens arbejde er uafhængigt?

Aviâja Egede Lynge: - Kommissionen er skabt på baggrund af politiske mål og rammer. Vi har af et politisk bagland fået en opgave som vi skal forme og løse, men kommissionen har frihed og uafhængighed til selv at bestemme hvordan arbejdet og opgaven skal indeholde, udformes og udføres.  Og heri ligger det klart at vi skal være upartiske og upolitiske, men udføre arbejdet udefra eget ekspertise.

En kæmpe opgave ligger forude, hvornår er den så færdig?

Aviâja Egede Lynge: - Forsoningsarbejdet er berammet til et treårig proces. Vores opgave er at være med til at bane vejen for at debatten omkring forsoning i samfundet indledes og åbne vejen til en bedre forståelse. Det er en proces, som vil tage mange år, og det er målet at befolkningen kommer til at eje det til sidst. Det skal forstås sådan at forsoningen ikke slutter om tre år men bliver en proces der fortsætter langt ud i fremtiden.


Medlemmerne af Forsoningskommissionen: 

Karla Jessen Williamson, Aviâja Egede Lynge, Amalie Lynge Pedersen, Ida Mathiassen, Jens Heinrich aamma Klaus Georg Hansen.


Se billedserie.