Kinas ambassadør besøger Aleqa Hammond

Den nyudpegede kinesiske ambassadør i Danmark, Liu Biwei, besøger i disse dage Grønland.

I dagene onsdag den 13. august til og med søndag den 17. august gæster den nye kinesiske ambassadør, Liu Biwei, Nuuk og Ilulissat.

Formålet med besøget er at drøfte politiske emner med Naalakkersuisut, samt som ny ambassadør at gøre sig bekendt med Grønland.

Torsdag den 13. august mødtes Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond derfor med Liu Biwei.

På mødet blev emner som Grønlands relationer til Kina, handel med seafood, råstofområdet samt Arktisk Råd, hvor Kina i 2013 fik status som Permanent Observatør, vendt.

Aleqa Hammond udtalte efter mødet:

”Det glæder mig at modtage Kinas nye ambassadør, særligt i en tid, hvor vores relationer til Asien og Kina er inde i en ny og spændende udvikling.

Kina er et vigtigt land for os, ligesom Grønland er vigtig for Kina i deres forhold til lande i Arktis.

Jeg håber, at vi med Kinas nye ambassadør kan udvikle vores forhold yderligere, især indenfor handel, turisme, forskning og investeringer, hvor begge lande har noget at tilbyde hinanden.”

Under sit besøg har Liu Biwei også holdt møde med Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer, Jens-Erik Kierkegaard.

Derudover har den nye ambassadør også besøg ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitetscenter), Grønlands Naturinstitut og Royal Greenland på programmet.

For yderligere kontakt: Allan Olsen, Chefkonsulent i Udenrigsdirektoratet, tel: +299346410