Martha Lund Olsen vil tabuer til livs

Vellykket mødedeltagelse til ICCs Generel forsamling i Inuvik i Canada tog hul på et tabu belagt emne.

Naalakkersuisoq Martha Lund Olsen deltog i en givtig 12. ICC generelforsamling i Inuvik i Canada.

Martha Lund Olsen var den 22. juli i panelet sammen med 4 andre fra ICC’s medlemslande Chukotka, Alaska og Canada under overskriften ”Sunde samfund og Familievelvære”.

Martha Lund Olsen fremlagde problematikker, som er identiske hos de øvrige Arktiske områder, såsom seksuelle overgreb, senfølger fra seksuelle overgreb, voldstrategi, vold og selvmord og familiecentre.

De fremlagte emne omkring seksuelle overgreb mod børn og senfølger fra seksuelle overgreb vil danne grundlag for diskussioner i ICCs strategi, og der var mange positive tilbagemeldinger fra mødedeltagerne.

”Jeg er meget glad for at kunne dele Grønlands sociale og familieudfordringer til de øvrige Arktiske områder. Vi, der lever i Arktis, har samme problematikker og udfordringer i vores samfund, hvad vold, seksuelt overgreb, selvmord og omsorgsvigt, folk med traumer med videre angår. Det, vi har fremlagt overfor hinanden, vil være til fælles gavn på tværs af landegrænser. Vi har hver vores strategier og værktøjer til at løse disse, og er der områder, vi kan samarbejde om, gør vi det,” siger Martha Lund Olsen om mødet.