Står det nu også så skidt til med vores arter?

Appat lomvier

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug erkender Hans Meltoftes betragtning af, at der kunne være langt flere havfugle og havpattedyr i Grønland. Men der er også sket flere forvaltningsmæssige tiltag siden starten af 1990’erne, og især ved indførelse af kvoter af henholdsvis hvid- og narhvaler, hvalros og isbjørne og i den forbindelse udarbejdelse af artsbekendtgørelserne.

Udover de nævnte, har der været en række revisioner af allerede gældende bekendtgørelser, således at Grønland har opdaterede lovgivninger, hvor der dog er enkelte opgaver, der venter i den kommende tid.

Alle gældende bekendtgørelser opfylder krav om rammer for bæredygtig udnyttelse.

Der er blevet indført restriktioner og/eller kvoter på alle vores fangstdyr på øvrige småhvaler end hvid- og narhvaler. Og det har virket.

Vi begynder nu at se at flere og flere af vores bestande af havpattedyr og fugle vokser lige så stille og roligt eller er stabile.

Et godt eksempel er edderfuglen. For få år siden var edderfuglen i kritisk tilbagegang. I 2001 blev der strammet op i fuglebekendtgørelsen, hvilket betød en reduktion i jagttiderne. I dag har vi igen en sund bestand af edderfugle, hvor Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug vil arbejde på at udvide jagttiderne igen.

Et andet eksempel er vores bestande af hvid- og narhvaler. Efter indførelsen af kvoter i 2004 er den negative bestandsudvikling for første gang i 20 år nu stoppet, og er igen voksende eller stabile. Vi er dog ikke oppe på samme niveau som for 20 år siden.

Forvaltningen af levende ressourcer er under et stort pres både fra politisk- og folkeligside, der til stadighed ønsker øgede fangstkvoter.

Vi har alle et medansvar for, at udnytte de levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag og overholde den gældende lovgivning.

Et eksempel er som Hans Meltofte fremhæver, ulovlig fangst og ægsamling af bl.a. lomvien. Ægindsamling er som udgangspunkt ikke tilladt og har ikke været tilladt siden 2009, med undtagelse af nogle få arter.

Nedenfor vil vi gennemgå forvaltningen af hvalros og lomvie som Hans Meltofte fremhæver som arter, det står skidt til med.

Hvalrossen

Udover kvoter til erhvervsfangere er den grønlandske hvalros fredet, jf. bekendtgørelsen om beskyttelse og fangst af hvalros, § 2 fra 2006. Hvalrosser på land eller landgangspladser er, uanset køn og alderskategori, totalfredet. Med undtagelse af Qaanaaq forvaltningsområde er unger i følgeskab med hunner og voksne hunner totalfredede.

Kun personer med udstedt licens må nedlægge hvalros jf. § 5.

Jf. § 3 i hvalros bekendtgørelsen er jagttiderne indrettet således, at der tages hensyn til yngle- og parringssæsonen for hvalros, dvs. jagttiderne ligger ikke i samme periode. I Vestgrønland op til nord for Qeqertarsuaq er der kvoteret jagt i perioden 1. marts til og med 30. april. Resten af vestkysten fra nord for Qeqertarsuaq til Qaanaaq forvaltningsområde er jagttiden 1. oktober til 30. juni. Og i Østgrønland er jagttiden også fra 1. oktober til 30. juni.

Hvalrosserne har siden 2006-2007 været forvaltet bæredygtigt baseret på kvoterådgivning og udnyttelse. Den biologiske rådgivning har sigtet mod stabilitet og fremgang i bestanden.

Seneste biologiske rådgivning viser, at der for Qaanaaq området er indstillet en kvoteøgning til maksimal 93 dyr (inkl. Canadiske fangster på 4 dyr), hvilket er en fremgang på 29 dyr i forhold til forrige rådgivning.

For den Vestgrønlandske bestand er det for anden gang (2009 og 2014 rådgivningen), at den biologiske rådgivning har anbefalet forøgelse af kvoten med 8 dyr. Rådgivningen viser, at kvoteringen af hvalrosser har virket, og de to bestande i Vestgrønland er vokset.

For den Østgrønlandske bestand foreligger der ikke nye biologiske oplysninger i forhold til sidste rådgivning. Anbefalingen med en kvote på 20 dyr blev derfor gentaget. Siden kvoteringen blev indført i 2006 har fangsterne i Østgrønland altid været lavere, end biologerne har anbefalet. Fx var fangsterne i 2011 på 5 dyr, i 2012 4 dyr og 8 dyr fanget i 2013. Denne bestand har opnået biologisk bæredygtighed i området.

Det er rigtigt, at samtlige landgangspladser i Vestgrønland ikke benyttes længere, men i Østgrønland er der stadigvæk aktivt anvendte landgangspladser, og begge i områder med menneskelig aktivitet.

Lomvien

Som det er i dag, er alle fugle som udgangspunkt fredede, jf. bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle.

For lomvien er efterårs- og vinterfangst tilladt, og i forvaltningsområderne Qaanaaq og Ittoqqortoormiit er forårsjagt også tilladt, jf. §§ 4-5. Det er til gengæld ikke tilladt at skyde eller på unødigvis at frembringe forstyrrelse i og i nærheden af en fuglekoloni, forstyrre nyligt anlagt eller beboede reder, samt æg og unger, derudover er det ikke tilladt at indsamle æg fra bl.a. lomvie og havterne, jf. §§ 7 og 10.

Grønlands Naturinstitut (GN) skriver i deres biologiske rådgivning fra september 2013 at bestandsudviklingen i størstedelen af de grønlandske lomviekolonier er i nedgang eller kritisk nedgang. De peger på, at en af grundene til nedgangen er ulovlig jagt, ægindsamling, anden forstyrrelse om foråret og i yngletiden samt klimaforandringer. Klimaforandringerne kan have betydning for især lomviens fødesammensætning og vi ser allerede nu flere og flere udsultede og svækkede lomvier i den sydvestlige del af Grønland.

Naalakkersuisut og APNN anmoder på det kraftigste, at alle respekterer lovgivningen, og giver fuglene ro i yngletiden og ikke forstyrrer fuglekolonierne, reder, æg og unger. Denne opfordring gælder også turistoperatører, jf. billeder, så viser billederne i AG/Sermitsiaq, at turistoperatører sejler turister helt tæt ind til fuglekolonier. Det er forbudt.

I løbet af 2014 arbejder APNN med en revision af fuglebekendtgørelsen. Her vil APNN bl.a. tage problematikken med de faldende bestandstal for lomvien op og diskutere, hvilke forvaltningstiltag, der er nødvendige for, at vi fortsat kan have en bæredygtig udnyttelse af vores vilde fugle. Derudover vil APNN arbejde på at få udpeget endnu flere fuglebeskyttelsesområder og gøre det lettere for alle at identificere, hvor beskyttelsesområderne ligger.


Nærmere information kan fås ved henvendelse hos Afdelingschef Amalie Jessen via amalie@nanoq.gl tlf. + 299 34 53 04