De talte om oplysningskampagne

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen, fik besøg af Nunavuts Premierminister Peter Taptuna onsdag formiddag.

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og Nunavuts premierminister talte blandt andet om EU´s importforbud mod sælskind.

De blev enige om, at der skal foretages yderligere oplysningskampagner i lande, som er uvidende om sælfangst i Grønland og Nunavut.

- Vi blev enige om at lave fremstød over for omverdenen om, hvordan det er at være afhængig af sælskind og sæljagt, herunder at leve af dette produkt, siger Finn Karlsen.

Og han tilføjer, at delegationen fra Nunavut har et ønske om, at fangerne i Nunavut vil kunne indhandle deres sælskind til Great Greenland.

På mødet blev der blandt andet drøftet om Memorandum of Understanding, MOU’en, og underskrevet samarbejde om fælles isbjørne bestande mellem Grønland og Nunavut.

Denne var en opfølgning af MOU mellem Grønlands Hjemmestyre og Nunavut fra 2000, som også var en erklæring om udvidet samarbejde om bæredygtig udnyttelse af fælles isbjørnebestande.