Finn Karlsen fik besøg af Japans ambassadør


Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen, fik onsdag formiddag besøg af Japans ambassadør i Danmark, Seishi Suei.

På mødet blev ambassadøren orienteret om fiskeriet i Grønland. Han blev blandt andet oplyst om, hvor mange licenser og kvoter, der er til de forskellige fiskearter. 

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen, fortalte blandt andet om Grønlands internationale fiskeriaftaler, såsom aftalen med EU. Bilaterale aftaler med Norge, Rusland, Island og Færøerne.