Råstofudnyttelse skal skabe værdi i Grønland

Der har i den seneste tid fløjet med beskyldninger igennem luften fra selskabet bag Killavaat Alannguat (Kringlerne) forekomsten i Sydgrønland, herunder anklager og utilfredshed fra ejeren bag Tanbreez projektet Greg Barnes.

Beskyldningerne har primært gået på langsom sagsbehandling af selskabets udnyttelsesansøgning.

Normalt kommenterer Naalakkersuisut ikke på sådanne forhold i løbet af en ansøgningsproces, men har i lyset af de mange beskyldninger, fundet det nødvendigt at korrigere og balancere de mange ukorrekte påstande.

Under forudsætning af at alle kriterier er opfyldt og at der ikke forventes større problemstillinger ved et projekt, vil en udnyttelsesansøgning i Grønland kunne behandles inden for 12 måneder. I forhold til sagsbehandlingstider i sammenlignelige lande, er dette hurtigt. I Canada kan der gå 1-2 år og i Sverige kan processen vare 1 ½ år, og den samlede godkendelsesproces under den svenske Environmental Code tager 3-5 år.

Det anerkendte canadiske institut Fraiser, som sammenligner minejurisdiktioner, har i deres seneste undersøgelse fra 2013 placeret Grønland på en samlet 23. plads ud af i alt 112 minelande. I forhold til effektivitet i administrationen, herunder transparens, fair processer, ikke-korrupt administration og rettidighed, ligger Grønland foran canadiske og australske delstater som Ontario og New South Wales. Grønland må derfor siges at ligge i den bedre del af feltet.

Naalakkersuisut kan derfor ikke kende det billede som Tanbreez tegner af Grønland.

Den konkrete udnyttelsesansøgning fra Tanbreez er ikke – som ellers angivet af selskabet – indleveret for 27 måneder siden. Før en ansøgning kan betragtes som værende afleveret til offentlig høring og stillingtagen, skal den opfylde visse minimumskriterier. Den skal eksempelvis korrekt beskrive de miljømæssige påvirkninger af projektet. Tanbreez har tidligere indleveret meget mangelfuldt og fragmenteret materiale til myndighederne i 2012. Materialet havde en række mangler på miljøområdet. Dette har DCE bl.a. redegjort fyldestgørende for under høringerne i Sydgrønland i efteråret 2013. Blandt de mange mangler kan bl.a. nævnes: Der manglede toxicologiske målinger (Hvor giftigt er affaldet); Der manglede målinger som kan sikre at fiskene i Lakseelv ikke vil tage skade af deponeringen; Der manglede en forudsigelse af støvspredning; Der manglede vurderinger af, om man kan bruge vandkraft m.m. Desuden var materialet ikke indleveret på de korrekte sprog.

Tanbreez afleverede først en ansøgning som opfyldte minimumskriterierne i august 2013, hvorefter den offentlige høring kunne påbegyndes fra september 2013 til januar 2014. I løbet af foråret 2014 er der fra selskabet og myndighedernes side blevet arbejde med en Hvidbog indeholdende alle høringssvar, ligesom myndighederne har fremsendt udkast til en udnyttelsestilladelse, konkrete godkendelser og udkast til en Impact Benefit Agreement (samarbejdsaftale mellem selskabet, Kommune Kujalleq og Selvstyret) til Tanbreez.

Tanbreez har desuden afvist at foretage videre oparbejdning af mineralerne i Grønland, og har endnu ikke fremsendt tilstrækkelig saglig dokumentation for, hvorfor dette ikke skulle være muligt. Det er et centralt element i råstofloven, at oparbejdning som udgangspunkt skal foregå i Grønland, for at få flest mulige lokale arbejdspladser. Selskabets udspil er, at man ønsker lægge hovedparten af arbejdspladserne i udlandet (ca. 160 til oparbejdning), mens arbejdspladserne i Grønland skal begrænses til den grundlæggende stenbrydning (ca. 80 arbejdspladser). Der er således mange arbejdspladser på spil, hvorfor Naalakkersuisut finder dette punkt særdeles vigtigt at få undersøgt og beskrevet grundigt.

Naalakkersuisut har i forlængelse heraf krævet en miljøundersøgelse (VVM) af den videre mulige forarbejdning i Grønland. Tanbreez har afvist at lave denne undersøgelse.

Afsluttende skal det fremhæves, at det ikke er lovligt at tilsidesætte lovgivningens krav om samfunds- og miljømæssig bæredygtig minedrift, herunder at se bort fra de undersøgelser og analyser som skal sikre dette.