Forslag til ændring af råstofloven

Jeg vil indledningsvist understrege Naalakkersuisut naturligvis vægter åbenhed i forvaltningen højt, dette princip fortsætter også med indeværende ændringsforslag. Jeg vil også bemærke at det jo naturligvis er glædeligt, at der er interesse for forslaget, og skal opfordre alle, der har lyst og interesse til at komme med høringssvar. Det endelige lovforslag vil afhænge af de gode input, vi får i høringsprocessen.

I forbindelse med, at Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked har sendt et forslag til ændring af råstofloven i høring, er jeg blevet opmærksom på, at der er enkelte, der har fundet anledning til at udtale sig noget forhastet om forslaget.

I et forsøg på at undgå diverse yderligere misforståelser om forslaget vil jeg derfor give komme med et par præciseringer og baggrunde for forslaget.

Høringsperiode
Forslaget var oprindeligt sendt i høring med en sædvanlig 4 ugers frist, der i forhold til forslagets størrelse og de lovtekniske retningslinier var anset som rimeligt. Vi har dog valgt at ændre høringsfristen på dette forslag til d. 18. august, hvilket burde give alle interesserede mulighed for at kunne afgive høringssvar.

Det skal samtidigt præciseres, at de 8 ugers høringsperiode, der nu er indført i råstofloven angår høringer over miljø- og samfundsvurderinger på store råstofprojekter. Begrundelsen herfor er bl.a., at disse rapporter ofte vil være på mange hundrede sider samt der sædvanligvis skal være tid til at afholde høringsmøder, og det dermed kan være behov for en længere høringsperiode.

Baggrund
Den primære grund til forslaget om ændring af råstofloven er, at tydeliggøre, at myndighedsbehandlingen af miljøforhold sker adskilt fra den øvrige myndighedsbehandling på råstofområdet. Ændringen i 2012 gav ikke den fornødne klarhed over beslutningskompetencerne og skabte uklarhed over, hvem der skulle kunne træffe beslutninger og hvem der var ansvarlig for disse.

Forslaget indebærer, at det helt klart fastslås, at kompetencen på råstofområdet følger den almindelige ressortfordeling, således at den administrative sagsbehandling foretages af ressortdepartementet under direkte ansvar af det ressortansvarlige Medlem af Naalakkersuisut.

Klageadgang.
Forslaget ophæver de særlige styrelser (Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet), der under Naalakkersuisut udgjorde Råstofmyndigheden. Disse styrelser havde på nogle få områder en selvstændig afgørelseskompetence og disse afgørelser kunne påklages direkte til Naalakkersuisut. Når disse enheder ophører med at eksistere, vil der naturligvis ikke længere kunne opretholdes en særlig klageadgang til Naalakkersuisut,
da disse enheder jo ikke længere træffer afgørelser. I stedet vil råstofområdet blive normaliseret og afgørelser på råstofområdet vil blive truffet ligesom andre afgørelser i Grønlands Selvstyre, hvor det er Naalakkersuisut, der er øverste forvaltningsmyndighed.

En opretholdelse af en klageadgang for afgørelser truffet på råstofområdet ville dermed være i strid med den tre-deling af magten, der er gældende i Grønland, da der så ville skulle indføres en højere forvaltningsmyndighed end Naalakkersuisut.

Forslaget berører ikke den almindelige adgang til at klage over en afgørelse, hvorefter Naalakkersuisut vil kunne beslutte, at en sag vil kunne genoptages. Ligesom der vil kunne klages til Ombudsmanden for Inatsisartut, såfremt man mener der er begået sagsbehandlingsfejl.

Aktindsigt
Det er ligeledes blevet anført, at forslaget skulle begrænse adgangen til aktindsigt. Dette er ikke tilfældet.

I den nuværende råstoflov findes der én Råstofmyndighed, der består af Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Udveksling af dokumenter mellem disse enheder er interne dokumenter og dermed undtaget fra aktindsigt. Med forslaget ophæves denne enhedsforvaltning og myndighedsbehandlingen af råstofprojekter forankres i 2 myndigheder. Forslaget viderefører princippet om, at foreløbige arbejdsdokumenter, udvekslet
mellem disse 2 myndigheder, er undtaget fra aktindsigt ligesom det er tilfældet i dag.

Det foreslås at denne mulighed opretholdes, så det bliver muligt også fremover at kunne foretage en smidig og hurtig sagsbehandling og udveksling af ufærdige arbejdsdokumenter mellem disse 2 departementer.
Det skal understreges at der naturligvis intet ønske er om at begrænse mulighederne for aktindsigt og informationer om råstofprojekter. Det er mest hensigtsmæssigt, at ressourcerne i departementerne anvendes til konkret sagsbehandling, der har til formål at skabe arbejdspladser og vækst i Grønland, fremfor at gennemgå interne arbejdsdokumenter i forbindelse med aktindsigtsanmodninger.

Jeg vil afslutningsvist bemærke, at det jo naturligvis er glædeligt, at der er interesse for forslaget, og skal opfordre alle, der har lyst og interesse til at komme med høringssvar. Det endelige lovforslag vil afhænge af de input, vi får i høringsprocessen.

Med venlig hilsen

Jens-Erik Kirkegaard