En circumpolar Isbjørnehandlingsplan udformes

Foto: Ania Olsvig Drechsel.


Departementet for Fangst er i gang med at udarbejde Grønlands første isbjørnehandlingsplan, der skal være i tråd med en kommende overordnet isbjørnehandlingsplan, som skal gælde for alle de arktiske lande, hvor isbjørne lever. Peter Løvstrøm, AC Fuldmægtig i Departementet for Fangst forklarer formålet med isbjørnehandlingsplanen:  

-Under mødet i Iqaluit /Canada i 2009 besluttede isbjørnelandene at, der skal laves en isbjørnehandlingsplan, der gælder for alle lande, hvor isbjørne lever. Udover den overordnede isbjørnehandlingsplan skal hvert enkelt land også lave sin nationale og lokale isbjørnehandlingsplan.

Hvorfor er det vigtigt at få lavet denne isbjørnehandlingsplan?

Peter Løvstrøm:- Hvis vi laver en liste over forhold der kan skade isbjørnebestanden og de områder de lever i kan vi se at, der er brug for en handlingsplan, der giver et klart billede og bedre overblik af isbjørnebestandene og forholdene i de lande de lever i.  Og de er lande såsom, Danmark, herunder Grønland, Canada, USA, Rusland og Norge der har underskrevet Oslo Konventionen tilbage i 1973 som skal samarbejde om at få nedskrevet isbjørnehandlingsplanen. Handlingsplanens formål er at landene skal arbejde sammen for at løse problemer der kan true isbjørnebestandene. Lokale handlingsplaner skal handle om at beskytte og bevare de lokale isbjørnebestande, da isbjørnefangst er tilladt i nogle af landene mens det ikke er tilladt i de andre. Så derfor bliver de lokale handlingsplanerne forskellige i forhold til hinanden.

Der foretages løbende isbjørneundersøgelser i de forskellige arktiske lande og i Grønland har Naturinstituttet i samarbejde med canadierne været i gang med de seneste undersøgelser gennem de sidste 4 år.

Peter Løvstrøm:- Undersøgelserne der foregår i Cain Basen området ved Qaanaaq og Baffin Bugten ud for vest Grønland færdiggøres i løbet af dette år, det betyder så at Naturinstituttet vil få grundlag for ny rådgivning. Resultaterne af undersøgelsen og optælling sendes også til det internationale isbjørneforsker råd ”Polarbear Specialist Group”, hvor alle isbjørnelandene er repræsenteret. Rådets vurdering af undersøgelsesresultaterne bruges også til Naturinstituttets kommende rådgivning.

Der findes 4 bestandsområder for isbjørne i Grønland. Det nordligste er Cain Basen området, som strækker sig fra Savissivik og nordover, også Baffin Bay området, der strækker sig fra Savissivik og sydover til Kangaatsiaq. Længere sydpå har vi Davids Strædets område, der strækker sig fra Sisimiut til Paamiut. Sydgrønlands isbjørne tilhører østkystens bestand, da isbjørnene kommer til Sydgrønland med storisen der driver ned langs østkysten.

Peter Løvstrøm:- Der er ikke været foretaget undersøgelser eller optællinger af bestanden på østkysten før. Derfor er Naturinstituttet gået i gang med at planlægge optælling og undersøgelser af østkystens bestand. Hele projektet der indledes i år vil vare i flere år fremover og foregå i samarbejde med de lokale fangere. Grønland vil stå alene for undersøgelserne på østkysten i modsætning til de fleste undersøgelser på vestkysten, der sker i samarbejde med canadierne.

Den seneste undersøgelse af isbjørnebestanden på vestkysten har varet i 3-4 år, hvor man har foretaget gentagne bestandsoptællinger for hvert år, for at kortligge bestandens udvikling. Resultaterne vil vise om udviklingen går i den positive eller negative retning, eller om den er stabil.

Der er 19 isbjørnebestandsområder i hele arktisk og de har meget forskellige udviklingsforhold. Alle bestandes forhold og udvikling er berørt af is, vand og klimaforholdene. Nogle af bestandene er i fremgang mens andre er i nedgang. De allerseneste vurderinger efter resultater af undersøgelserne i Cain Basen og Baffin Bay ved Grønland viste at, bestandene var i nedgang, men stabile i Davids Strædet.

Hvem er det kan fange isbjørne i Grønland?

Peter Løvstrøm:- Det er kun erhvervsfangere med godkendelse til at fange de restriktive fangstdyr, der må fange isbjørne. Men det sker at isbjørne kommer til befolkede områder, og hvis det bliver nødvendigt for sikkerheden, så har politiet lov til at aflive dyret og aflivning kan ske ved hjælp af en erfaren erhvervsfanger. Det er sådan at det kun politiet der kan bruge skydevåben i de beboede områder.

Situationer hvor isbjørne kommer for tæt på befolkede områder bliver også indlemmet den kommende nationale isbjørnehandlingsplan, fordi hver enkelt aflivet isbjørn betyder tab for bestanden, og derfor er det Departementet for Fangst mål at, tage befolkningens bidrag med til den kommende handlingsplan.

Der afsættes kvoter for et forvaltningsområde, for eksempel for isbjørnefangsten i Baffin Bugten, hvor den biologiske rådgivning er baseret på resultater fra de seneste undersøgelser. Licenserne sendes til hver kommune hvert år, og kommunerne sørger for licensuddelingerne og rapporteringer af fangsten. Antallet af licenser for forvaltningsområderne varierer også, for eksempel så kan antallet af licenserne til Upernavik området være flere i forhold til fangernes antal og være færre fra Uummannaq og sydover i forhold til fangernes antal. Det kan også ske at kommunerne beslutter at bruge den olympiske fangst metode.

Grønland og Danmark er medunderskrivere af konventioner og regler omkring beskyttelse af isbjørnebestanden. Det betyder at Grønland skal overholde de internationale konventioner omkring isbjørne. 

Peter Løvstrøm:- Isbjørnene er underlagt CITES liste nr. 2 over truede dyrarter i verden. Det betyder at fangst og handel med dele fra isbjørne er strengere i forhold til de dyrarter som er underlagt liste 3. Der holdes streng kontrol med handelen omkring dele fra isbjørne i verden, og det betyder at der først skal indhentes godkendelse til udførsel af dele fra isbjørne ud af landet. Og selvom denne mulighed også gælder for Grønland, så har Grønland i 2008 besluttet at bruge totalforbud for udførsel af dele fra isbjørne ud af landet. Dette er besluttet på baggrund af den negative udvikling af isbjørnebestanden på vestkysten. Men hvis en herboende borger skal flytte ud af landet, så skal vedkommende først søge om godkendelse til at medbringe ejendele fra isbjørne.

Isbjørneantallet i Grønland er vurderet til at være omkring 4000-5000. Derudover er der bestanden på østkysten, som ikke talt op endnu. Isbjørnebistanden i hele arktisk vurderes til at være mellem 20.000 til 25.000 dyr, hvor der findes en del områder, hvor der ikke er foretaget optællinger endnu.