Australsk ambassadør på besøg

Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond møder i dag med Australiens Ambassadør til Kongeriget Danmark Damien Miller som er på besøg i Grønland i disse dage.

Formanden for Naalakkersuisut mødtes 4. juni med Australiens Ambassadør til Kongeriget Danmark Damien Miller som er på besøg i Grønland i dagene 2.-5. juni.

På mødet diskuterede de to forholdet imellem Australien og Grønland, og de vigtige områder hvor Grønland og Australien kan arbejde mere sammen til fælles gavn.

Der er stor interesse for Grønland i Australien. Damien Miller besøgte for første gang Grønland i 2013, og er allerede nu tilbage. Dette gælder indenfor mineralsektoren som er vigtig for Australien, med Australske firmaer aktive i Grønland. Australiens Ambassadør har også en personlig interesse i Grønland, da han som Australiens første Ambassadør med en oprindelige folks baggrund, er en rollemodel for mange, og han fortalte om hvordan han selv er inspireret af Grønlands erfaringer med selvstyre.

I februar 2014, var Naalakkersuisoq for Erhverv og Arbejdsmarked sammen med Inatsisartuts Råstofudvalg i Australien, blandt andet for at lære om Australiens erfaringer med regulering af uranudvinding. Mineralsektoren i Australien er vigtig og udgør over 10% af Australiens BNP.

Ambassadøren fortalte om Australiens erfaringer indenfor minesektoren hvor der arbejdes tæt sammen med blandt andet kinesiske investorer, samt om Australiens politik vedrørende oprindelige folk. I denne uge (27. maj – 3. juni) afholdes der den årlige nationale forsoningsuge i Australien, som markeres med begivenheder i hele Australien, som skal sikre at folk i Australien husker deres historie, og sammen møder fremtiden. 27. maj markerer den dag i 1967 hvor oprindelige folk blev anerkendt i de nationale folketællinger og det blev besluttet at der kunne vedtages love på deres vegne. 3. juni markerer den dag i 1992, da Australiens Højesteret slog fast at oprindelige folk i Australien har et særligt forhold til den australske jord som åbnede op for en stribe af landerettighedsaftaler for oprindelige folk.

Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond udtalte efter mødet:

”Australien er en vigtig inspirationskilde for Grønland, og det er godt at interessen er gensidig.

Disse år er særligt vigtige, da Grønland må sikre at det økonomiske grundlag af fiskerisektoren og turismen udvides til også at omfatte nye sektorer inklusive minesektoren.

Indenfor minesektoren, har Australien på mange områder fremvist best-practice som kan være med til at inspirere os.

Jeg håber vi på flere områder vil kunne uddybe samarbejdet, og jeg er glad for at Ambassadøren vil arbejde videre med at udbygge de muligheder der er for samarbejde på alle områder, ikke kun indenfor mineindustrien, men også indenfor uddannelsessektoren.”


Aleqa Hammond

Formand for Naalakkersuisut



For yderligere kontakt via:

Direktør Kai Holst Andersen, Udenrigsdirektoratet, Mobil: +299553331