Kim Kielsen i FN paneldebat

Kim Kielsen i international paneldebat om bæredygtig energi


FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har inviteret regerings- og erhvervsledere samt repræsentanter fra civilsamfundet til at deltage i et stort anlagt forum i FN’s hovedkvarter i New York, for at arbejde for mere bæredygtig energi på verdensplan.

Det er således folk fra hele verden, der vil lytte med, når Naalakkersuisoq for Miljø og Natur deltager i en paneldebat med fokus på energieffektivitet på forummets anden dag, torsdag d. 5. juni.  Kim Kielsen modtog en personlig invitation til at deltage og fortælle om Grønlands erfaringer fra Ban Ki-moon i forbindelse med generalsekretærens besøg i Ilulissat tidligere i år.

Baggrunden for mødet er, at FN lancerer det første ”Forum for Bæredygtig Energi til Alle” (Sustainable Energy for All Forum), der har til formål at understøtte en målsætning om at sikre en større andel af verdens befolkning adgang til bæredygtig energi.  Forummet samler således ledere med interesse i at fremme energieffektivitet og vedvarende energi.

Mens forummet ligeledes markerer udnævnelsen af de kommende årti som FN’s årti for bæredygtig energi, er målsætningen på den korte bane at skabe momentum og fokus på muligheder inden verdens regeringsledere mødes til Ban Ki-moons særlige klimatopmøde d. 23. september 2014. Ved dette møde i september vil Naalakkersuisut vil være repræsenteret af Formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond.

For programmet for dette forum, se: http://www.se4all.org/se4all-forum/

 

For yderlige kontakt:

Ministersekretær Karen Motzfeldt

Mobil: (+299) 562450, email: karm@nanoq.gl

 

Eller:

Fungerende Afdelingschef Natur-, Energi- og Klima Afdelingen

Karen Anne Arleth

Mobil: (+299) 562450, email: knar@nanoq.gl