Ny udligningsaftale skal skabe bedre balance

KANUKOKA Naalakkersuisut Selvstyret og kommunerne og KANUKOKA har i dag holdt møde. På dagsordenen har blandt andet været drøftet en ny model for udligning og bloktilskud.

Formanden for KANUKOKA Martha Abelsen udtaler:
Kommunernes økonomi er under stærkt pres, og kommunernes muligheder for at servicere borgerne er forskellige. Det er nødvendigt at sikre kommunerne ens vilkår. Der er stadig et stort stykke arbejde foran os, men vi er kommet videre i drøftelserne om en ny udligningsordning som skal sikre en større lighed i landet.


Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq udtaler:
”Naalakkersuisut og kommunerne har et fælles ansvar for skabe en balanceret udvikling i alle kommuner. Der har været arbejdet meget på at finde en ny og rimelig løsning.

Det er ikke en hemmelighed, at der er uenighed mellem kommunerne om hvordan og hvor meget der skal udlignes i mellem kommunerne. Det er kun naturligt! Det er store beløb der er tale om, og nogle kommuner kommer til at overføre penge til andre. Jeg finder alligevel at alle har arbejdet i en konstruktiv og solidarisk ånd, og jeg værdsætter det store arbejde. Vi har alle en interesse i, at der findes en rimelig løsning.

Vi skal de næste par måneder foretage forhandlinger med kommunerne enkeltvis, og jeg konstaterer med glæde at både Naalakkersuisut og kommunerne, med KANUKOKA som aktiv medspiller, er ved at nærme sig en aftale. Vi skal træffe en afgørelse senest på vores næste møde den 11. august 2014.

Der er fuld tilslutning fra kommunerne til vores arbejde med en modernisering af den offentlige administration, som har til formål at forbedre borgerbetjeningen. Jeg konstaterer med glæde, at kommunerne også støtter vores fortsatte arbejde med evalueringen af strukturreformen, hvor vi har bestemt at indlede politiske drøftelser den 11. august 2014.”