Til oppositionspartierne: Unødig kritik

Det er en yndet beskæftigelse blandt oppositionspartierne at fremkomme med et budskab til offentligheden om, at Naalakkersuisut sidder med hænderne i skødet, mens arbejdsløshedstallene bevæger sig i den forkerte retning. Intet kan være mere forkert.

Siden Naalakkersuisut tiltrådte for lidt over et år siden, har vi igangsat det ene initiativ efter det andet med det klare formål at mindske arbejdsløsheden. Det nuværende koalition er nok det Naalakkersuisut i nyere tid, der har gjort mest for at skabe beskæftigelse til de ledige.

”For hvis oppositionen fulgte med på naalakkersuisut.gl, vil de opdage, at Naalakkersuisut har fået gennemført rigtig mange beskæftigelsesfremmende initiativer, som på kort og langt sigt skaber beskæftigelse”, siger Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer, og mener dermed ikke, at der er dækning bag oppositionens påstande.

Han fremfører blandt andet Naalakkersuisuts forslag om at afsætte 174,2 millioner kroner til anlægsinvesteringer i år, der giver beskæftigelse her-og-nu. Blandt andet forbedring af havneanlæg i en række bygder. Udover at der vil være en mærkbar beskæftigelseseffekt af disse anlægsinvesteringer. De vil også skabe forbedringer i befolkningens levevilkår, bl.a. med bedre miljøforhold i hele landets byer og bygder og mange mærkbare lokale bygge- og renoveringsopgaver.

Andre initiativer er vores beskæftigelsesstrategi, der snart kommer i høring – som kort fortalt handler om tiltag til, hvordan man styrker ungdomsindsatsen, der har titlen ”Et land, et arbejdsmarked”, forenkler og forbedrer en række administrative procedurer for de ledige og de ansatte (på arbejdsmarkedskontorerne), og et øget optag på PKU-kurser.

Derudover har vi igangsat den ekstraordinære indsats, hvor Selvstyret og kommunerne i fællesskab afsætter 35 millioner kroner. Beløbet går til længerevarende kurser til arbejdsløse og revalidering. Og så skal vi heller ikke glemme, at Naalakkersuisut har udstedt to udnyttelsestilladelser (London Mining og True North Gems), der på sigt vil skabe beskæftigelse. Sidstnævnte forventes at gå i gang til sommer med anlægsfasen.

Ydermere har Naalakkersuisut udarbejdet en Olie- og Mineralstrategi for 2014 til 2018, der blandt andet har til formål at øge antallet af arbejdspladser betragteligt og skabe økonomisk fremgang.
Men initiativerne begrænser sig ikke kun til mit departement – andre departementer følger også trop med gode og konkrete initiativer. Lad mig nævne de væsentligste:

  • Fiskeri: Naalakkersuisut har igangsat og godkendt en lang række tiltag og initiativer, der fremmer beskæftigelsen både til havs og til lands. For eksempel har Naalakkersuisut tildelt to selskaber mulighed for forsøgsfiskeri på Østkysten. Til forsøgsfiskerierne er der ingen ydre grænse. Naalakkersuisut har givet tilladelse til at fiske torsk udenskærs for to selskaber. Deres fangster skal landes 100 procent på land. Det vedrører Nanortalik, Qaqortoq, Alluitsup Paa og Paamiut. Der er godkendt indhandlingsskib til torskefiskeriet i området fra Qeqertarsuatsiaat til Sisimiut, udover de eksisterende indhandlingssteder. Tiltaget er for at fremme effektivt fiskeri af torskekvoten. Royal Greenland har fået en kvote på 1.500 tons Hellefisk i Baffin Bugten, som skal indhandles 100 procent i Maniitsoq.
  • Derudover har Naalakkersuisut givet tilladelse til to indhandlingsskibe i de nordligste bygder (Kullorsuaq, Nuussuaq og Aappilattoq). Alle initiativer indeholder en øget beskæftigelse. I området omkring Uummannaq og Upernavik er der ligeledes godkendt en indhandlingsfartøj til krabber.
  • Ydermere arbejder Naalakkersuisut på en ændring af licens-bekendtgørelsen, således at dette fremmer muligheden for, at yngre fiskere kan indgå i hellefiskefiskeriet i forvaltningsområderne Diskobugten, Uummannaq og Upernavik.
  • Royal Greenland (RG): Da RG overtog AGF’s mange indhandlingsanlæg i bygderne har RG foretaget en del renoveringer, så de blev tidssvarende til formålet. Her er det glædeligt, at RG er i gang med at renovere følgende indhandlingsanlæg: Attu (minimum 1,1 million kroner), Qaanaaq (1,5 million kroner) og Aappilattoq (minimum 2.9 million kroner). Udover renovering, som i sig selv fremmer beskæftigelsen, vil de renoverede indhandlingsanlæg skabe øget aktivitet – og dermed beskæftigelse i de respektive lokalområder.
  • Bygdekonference: Vi har lige afholdt en udbytterig bygdekonference i Ilulissat, hvor vi fik en række gode inputs fra bygderne, hvordan ledigheden i bygderne kan reduceres – og hvordan man kan skabe beskæftigelsesfremmende aktiviteter i yderdistrikterne. For at få samlet op og koordineret de mange idéer, har Naalakkersuisut nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere forslagene igennem og fremkomme med en plan til, hvordan beskæftigelsen fremmes i bygder og yderdistrikter.
  • Gevinst ved beskæftigelse: Naalakkersuisut arbejder på at øge gevinsterne for den enkelte ved at komme i beskæftigelse. Det sker som led i de kommende planlagte reformer på blandt andet skatte- og socialområdet, som vil blive fremlagt for Inatsisartut i 2015. Men allerede under Inatsisartuts efterårssamling i år vil ideerne blive præsenteret. Reformerne skal bidrage til at reducere ledigheden på den lange bane.
    Fælles for de ovennævnte initiativer er, at de kommer hele landet til gode – ikke kun få udvalgte byer. Naalakkersuisut er af den klare overbevisning, at hvis vi skal få bugt med arbejdsløsheden, så skal alle byer og bygder være omfattet af de beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Det er korrekt, at arbejdsløsheden ikke er faldet. Og det er heller ikke en situation som er opstået fra den ene dag til den anden. Men vi gør noget ved det, og en del af initiativerne vil tage noget tid, inden det for alvor vil få en positiv indvirkning på beskæftigelsen. Vi er fra Naalakkersuisuts side ikke i tvivl om, at de mange initiativer vil få en positiv afsmitning på ledigheden.

Angreb er ofte det bedste forsvar. Det er jo – som sagt – lettere at angribe Naalakkersuisut end selv at fremlægge forslag til, hvordan vi kan få bugt med arbejdsløsheden, der har været støt stigende, ikke bare i det sidste år – men i hele den forrige Naalakkersuisuts regeringsperiode. Det vil tjene oppositionen til ære, hvis I kom med reelle forslag til, hvordan vi kan bekæmpe den store arbejdsløshed, for det er et fælles ansvar, som kræver fælles løsninger.

Jeg lytter gerne – og mit kontor står altid åben til en kop kaffe. For ethvert sagligt initiativ, der kan reducere arbejdsløsheden - det er noget jeg eller de øvrige medlemmer af Naalakkersuisut altid er lydhøre overfor.

Med venlig hilsen

Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer