Finn Karlsen orienterer udvalgsmedlemmer

Finn Karlsen til udvalgsmedlemmer: Tid til at definere en global kommunikationsstrategi, før det bliver for sent.

- Derfor mener jeg, at tiden er inde til at handle anderledes. Det er tid til at sætte sig ved bordet og definere en global kommunikationsstrategi, før det bliver for sent. Vi er nødt til at stå sammen og forene vore kræfter, ikke blot for at protestere mod de forskellige handelshindringer imod sælprodukter, men også for at gøre verden opmærksom på Inuit undtagelsen. Det siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen, i dag til fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalget, frednings- og miljøudvalg og udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalget i forbindelse med orientering om sælskindskampagnen Inuit Sila.

Her er Finn Karlsens tale til udvalgsmedlemmerne:

Sælfangstens og -kampagnens betydning for det grønlandske samfund

Kære Udvalgsmedlemmer, KNAPK, Inuit Sila, og oplægsholdere.

Det er mig en glæde at få mulighed for at orientere jer om sælkampagnens betydning for den grønlandske sælfangst og det grønlandske samfund.

Først og fremmest støtter Naalakkersuisut bæredygtig udnyttelse af alle ressourcer. Når fangsten er indenfor bæredygtighedsgrænsen, bør alle produkter kunne eksporteres, inkl. sælprodukter uden handelsforhindringer. Vi er og vil fortsat være meget afhængig af vore egne naturressourcer, herunder de marine ressourcer.

Jeg må i denne sammenhæng understrege betydningen af en sund økosystembaseret forvaltning af alt ressourceudnyttelse i vore farvande. Det stigende antal sæler i vores havområder er de største konkurrenter til vores fiskere og fangere.

Øgede bestande kan give øget risiko for sygdomme blandt sæler, hvilket kan være sundhedsfarligt for andre sæler og andre dyr, vi udnytter. Og i sidste ende kan det have negative effekter på mennesker som forbrugere. Uanset om vi er grønlændere, danskere eller canadiere, så har vi alle et ansvar for at holde vore sælbestande sunde og på et optimalt udnyttelsesniveau. Jeg kan forstå, at Danmark og andre europæiske lande også har store problemer med deres sælbestande, der forstyrrer fiskere i deres daglige erhverv, ligesom vores fiskere bliver forstyrret samt sælerne plaget af sygdomsepidemier som sælpest, når bestandsantallet er højt.

Sælerne er nogle af vore store fornybare ressourcer i Norden, som man kan og bør øge udnyttelsen af. FAO’s prognose om et globalt behov for halvanden gang højere fødevareproduktion viser nødvendigheden af at kigge på uudnyttede og under-udnyttede proteinkilder både af terrestriske og marine kilder. Herudover er biproduktet sælskindet et unikt produkt, der er anvendelig både i modeverdenen og møbelproduktion.

I mere end 25 år har Grønlands Selvstyre været nødsaget til at subsidiere indhandling af sælskind via Finansloven. Pelsmarkedet reagerede kraftigt på EU’s introduktion af forbud både i 1983 og i 2009. Tilskuddet er på 26,7 mio. kr. i år. EU-forbuddets konsekvenser kan ses på Great Greenland A/S’ omsætning, som i 2005, året før EU-forslaget om forbud blev taget op, var på 63 mio. kr. I 2013 var omsætningen til sammenligning på blot 15 mio. kr.

Vi befinder os i dag i en situation, hvor det er nødvendigt at reagere for at sikre dels de grønlandske fangeres indtjening, dels vores traditioner og den meget specifikke know-how, som knytter sig til sælskindsprocessen. Det provenu, som stammer fra indhandling af sælskind er selve livsgrundlaget for mange grønlandske familier, især i yderdistrikter. Imidlertid kan vi desværre konstatere, at dette provenu gennem nogle år er faldet drastisk pga. den faldende pris på sælskind på det internationale marked, de gentagne kampagner for beskyttelse af sæler og handelsforhindringer i industrialiserede lande.

På grund af Inuit-undtagelsen kan sælskind fra Grønland stadig eksporteres til EU og markedsføres, hvis skindene er certificeret i henhold til forordningen af 2010. Imidlertid har det gennem de seneste par år kunnet konstateres, at selv med Inuit undtagelsen, så er gennemførelsesforordningen ødelæggende for en del af økonomien for Grønlands sælskindsindustri – en del, der er baseret på en bæredygtig udnyttelse af en rigelig vedvarende marin ressource.

Derfor mener jeg, at tiden er inde til at handle anderledes. Det er tid til at sætte sig ved bordet og definere en global kommunikationsstrategi, før det bliver for sent. Vi er nødt til at stå sammen og forene vore kræfter, ikke blot for at protestere mod de forskellige handelshindringer imod sælprodukter, men også for at gøre verden opmærksom på Inuit undtagelsen.

Dette kan have en gavnlig økonomisk virkning ved at øge eksporten af sælprodukter. Det er i denne sammenhæng, at Naalakkersuisut støtter kampagnen ”Støt Fangerne”, via ”Inuit Sila” fra 2013 med midler fra Finansloven.

I finanslov for 2014 ses imidlertid under den relevante hovedkontos (50.01.20) budgetoverslagsår for 2015, at der endnu ikke er afsat midler til tredje og sidste år af det 3-årige projekt ”Informationskampagne for sælskind og fangst” i 2015. Jeg arbejder for denne sag.

Projektet er opbygget som en kampagne vedr. sæl og udnyttelsen af sæl under navnet ”Inuit Sila” og er et 3-årigt projekt, hvor midlerne er anvendt til en international informationskampagne for sælskind og fangst. Forudsætningerne for kampagnen byggede på samme mængde af midler i alle tre år.

I løbet af projektets levetid har informationskampagnen omhandlet tiltag for netværk omkring sæler og sælfangst, mediastrategi, lovgivningsmæssige og politiske aktioner, informationskampagne, modeshow, produktinnovation og markedsfremstød med sælprodukter, herunder kød og sælolie.

Seneste tiltag var en høring i Folketingets Grønlands Udvalg 13. marts 2014 med panel-deltagelse af bl.a. undertegnede, Doris Jakobsen og MF Sara Olsvig. Heri bekræftede Naalakkersuisut sit engagement i Inuit Sila og i en international informationskampagne. Under dette møde har jeg meddelt at Selvstyret er villig til at nedsætte en arbejdsgruppe. Denne sag har jeg også omtalt i et svar til § 37 spørgsmål. APNN arbejder derfor med forberedelse af kommissorium og plan for arbejdsgruppen.

Høringen blev fulgt op af en demonstration/aktion på Højbro Plads. Denne var velbesøgt, og havde det klare mål at informere den almindelige dansker om sælforbuddet og inuit-undtagelsen.

Siden indførelsen af EU’s sælproduktforbud i 2010 er via forskellige regi arbejdet for at udbrede kendskabet til Grønlands udnyttelse af sæl og marine ressourcer. På trods af skriftlig dokumentation samt flere besøg og høringer i EU viser sig fortsat et billede af uvidenhed både i det politiske system og hos den almene borger. Inuit Sila skal modvirke denne problematik, som Selvstyret ikke selv har mulighed for via faglighed og professionelle samarbejdspartnere.

Der er gennem et par år nu arbejdet for at inddrage mere magtfulde og økonomisk stærke aktører i kampagnen, herunder Kopenhagen Fur (KF) og International Fur Trade Federation (IFTF). Tidligere deltagelse fra KF og andre har krævet eget bidrag fra Selvstyret. Uden eget bidrag gennem hele projektets levetid risikeres fuldførelsen af kampagnen at mistes, og fremtidige samarbejdspartnere indenfor emnet ligeledes at opgive tilliden til Selvstyret som værende i stand til at gennemføre et projekt som det påbegyndte.

Så ud over hvad vi allerede har gjort for at fremme vores sælprodukter, ønsker vi at fortsætte deltagelsen i denne globale kampagne, som involverer andre internationale aktører på sælskindsmarkedet.

Jeg håber, at I alle får opdateret viden om ”Inuit Sila” via præsentationen af deres arbejde for jer i dag. Tak for opmærksomheden.