Kronik: Hvalrosser og klimaforandringer

Af Kim Kielsen

Hvalrosserne rykker længere ind i fjorden ved Qaanaaq og fangere fortæller, at hvalrossen skræmmer sælerne væk. Det gør det sværere for fangerne at jage sæler i fjorden. Fangerne ser også flere isbjørne end før, men til gengæld er de tyndere. Havisen bliver ikke lige så tyk som tidligere, så man er begyndt at fiske fra isen.

Klimaforandringerne er her for at blive. Vi må tilpasse os, og det har vi en lang tradition for. I stedet for bekymrede miner og rynker i panden, så lad os også se på mulighederne for bedst at udnytte det nye klima til vores fordel.

I sidste uge deltog Departementet for Miljø og Natur i et borgermøde om klimaforandringer i Qaanaaq. Her havde WWF (Verdensnaturfonden) inviteret til debat om fremtiden for området omkring Nordvandet set i lyset af klimaforandringerne.

Der blev i den forbindelse sat ord på nogle af de forandringer, som fangere i den nordligste del af vores land oplever. Fangere, fiskere og andre fremmødte borgere delte deres oplevelser af, hvad et klima i forandring betyder for deres hverdag og på hvordan de ser på forvaltningen af det område og de resurser som de lever i og ikke mindst af.

I Qaanaaq tilpasser fangerne sig på beundringsværdig vis til et klima i forandring. Hvor man tidligere tog på hvalrosfangst ude ved iskanten, er det nu muligt at fange hellefisk fra isen tæt på byen i islægsperioden. Det er et godt og stabilt supplement til den mere svingende fangst af havpattedyr. Og det er et godt eksempel på, at man, ved at brede sine indtægtskilder ud, bliver mere modstandsdygtig over for forandringer.

Når vi er til stede ved borgermødet i Qaanaaq, er det fordi, det er vigtigt at lytte til erfa-ringer og få en bred debat om udfordringer og muligheder i lyset af klimaforandringerne. Der er meget man ikke kan læse sig til. Der er brug for en åben dialog i lokalsamfundet med de berørte mennesker.

Fangerne er meget opmærksomme på effekten af kvoterne på især hvalros og på, hvordan de forskellige arter påvirker økosystemet. Fangerne gav udtryk for, at kvoteringen af hvalros virker. Der er kommet flere hvalrosser i området omkring Qaanaaq efter der blev indført kvoter i 2006. Fangernes observationer understøttes af de seneste optællinger, som Pinngortitaleriffik har foretaget, og som understøtter at der kan fastsættes en højere kvote. Derfor er det vigtigt at vi forvaltningsmæssigt fastholder kvoteringer. Hvalros er et eksempel. Et andet eksempel hvor kvoteringer hjælper er hvid- og narhvaler, hvor der også er plads til højere kvoter ift. kvotesystemets indførsel i 2004.

Det er vigtigt at sikre, at økosystemet i Nordvandet også i fremtiden er sundt og kan producere et overskud af fangstdyr, som lokalbefolkningen kan høste. Den fremtidige forvaltning af Nordvandet og dets ressourcer skal sikre, at de forskellige interesser i området bliver tilgodeset og at aktiviteter i området reguleres i respekt for lokalbefolkningen og de levende ressourcer.

Borgerinddragelse og lokal viden skal være med til at kvalificere vores beslutninger om fremtidig forvaltning og nye initiativer, på linje med den videnskabelige rådgivning. Ellers kan vigtige aspekter blive overset. Så lad os sammen bidrage til, at vi også i fremtiden kan nyde godt af en righoldig og sund natur. På den måde står vi langt stærkere i forhold til at imødekomme de muligheder og imødegå de udfordringer, klimaforandringerne giver. Kun på den måde kan vi sikre en bæredygtig og langsigtet udvikling.

Klimaforskningen kan fortælle os noget om, hvad vi kan forvente af fremtidens klima. Men det er borgerne selv der ved, hvordan ændringerne kommer til udtryk i deres hverdag. Lokale erfaringer og traditionel viden er meget vigtig i forbindelse med den løbende klimatilpasning. Klimaforandringerne rammer forskelligt afhængigt af, hvor man er, og hvad man beskæftiger sig med. Det er derfor vigtigt, at forvaltningen lytter til og tager højde for de særlige forhold og den viden, der findes lokalt.

Nordvandet, mellem Qaanaaq og Canada står på grund af sin lokale og internationale betydning højt på Naalakkersuisuts liste over områder, der har særligt stor betydning for både mennesker og dyr.


Fakta om Nordvandet:

Åbentvandsområdet Nordvandet ligger mellem Qaanaaq og Canada.

Nordvandet rummer en stor biologiskproduktivitet og og harbetydning for en lang række havfugle og havpattedyr.

Det er Nordvandets rige indhold af levende ressourcer, der i flere omgange har været grundlaget for Inuits indvandring fra Canada til Grønland og stadig den dag i dag har stor betydning for livets opretholdelse i og omkring Qaanaaq.

 

Foto: Martin Schiøtz