Det er vigtigt at rapportere fangsten

Alle der har et jagtbevis i Grønland er forpligtede til at rapportere al fangst til Selvstyret. Det siger lovgivningen om fangst i Grønland. Else Olsvig fra Tusagassiivik spørger i dette interview kontorfuldmægtig, Ane Steffani, der har ansvaret for tildeling af jagtbeviser og fangstrapporteringer i Departementet for Fangst, blandt andet om, hvorfor det er vigtigt at rapportere al fangsten.  Ane Steffani indleder med historikken bag jagtbeviser og fangstrapportering.

Ane Steffani: ”Ifølge Selvstyrets love og bekendtgørelser om fangst i Grønland, så skal man rapportere fangsten, og det gælder også anskudt og mistet fangst. Der holdes øje med, om reglerne omkring restriktive fangstdyr er overholdt i forbindelse med fangst. Der er fangstdyr, som vi deler med vores nabolande. Derfor har vi også internationale forpligtelser i forbindelse med overholdelse af aftaler omkring fangst af de restriktive fangstdyr såsom; isbjørne, hvaler og hvalrosser. Fangsten af disse dyr skal rapporteres.

Selve jagtbeviset kom i brug 1. januar 1993og med det fulgte pligten til rapportere al fangst.

Ane Steffani: ”Personer som bor i Grønland, er registreret i folkeregisteret og som er fyldt 12 år har ret til at søge om et jagtbevis.

Det er vigtigt at rapportere fangsten, da rapporterne bruges til kontrol og tilsyn af fangstbestandene i Grønland.”

Ane Steffani: ”Vi skal sikre, at fangsten foregår på en bæredygtig måde, og følge med i, hvor meget der fanges af hver art.

Det er kun erhvervsfangere, som må fange de restriktive fangstdyr; isbjørne, hvaler og hvalrosser. Rensdyr, moskusokser, nar- og hvidhval og de forskellige fuglearter, som må fanges, kan fanges af både erhvervsfangere og fritidsjægere. Der er kvoter på alle fangstdyr.

Der findes tre forskellige måder at rapportere fangsten på.

Ane Steffani: ” Man skal rapportere fangsten i ”Piniarneq” hæftet, som man får udleveret sammen med jagtbeviset, og som sendes til alle, som har jagtbevis i oktober måned hvert år. Derudover udstedes der licenser på de restriktive fangstdyr, som skal rapportere til kommunen efter fangst. Kommunerne sender så rapporterne videre til Departementet for fangst. Det er kommunerne, der udleverer licenserne til rensdyr og moskusokse, og fangsten skal rapporteres tilbage til kommunen efter fangsten.

Der føres løbende informationskampagner om fangst til borgerne. De ansatte på Departementet for fangst rejser rundt til byerne på kysten.

Ane Steffani:”Sidst var vi i Nordgrønland, i Upernavik, Ilulissat og Aasiaat for at holde borgermøder og mødes med kommunerne om, hvordan vi bedst kan udføre oplysningskampagnerne.  Ved borgermøderne plejer vi at svare på spørgsmål, blandt andet om jagtbeviset, og oplyse om vores arbejdsgang, hvem vi samarbejder med, , og hvor vigtigt det er at rapportere fangsten. I år skal vi til Sydgrønland; Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq, hvor vi skal udføre samme arbejde. Vi er i Nanortalik allerede den 20. maj, hvor vi holder borgermøde kl. 19:00 i QujanartipIllua. Vi er i Narsaq den 22. maj, hvor borgermødet holdes kl. 19:00 i kommunens mødesal. Qaqortoq kommer vi til den 23. maj, hvor borgermødet holdes i Piareersarfiit kl. 19:00.

Der er i de seneste år sket en opdatering i den måde, man hidtil har ansøgt om jagtbeviset og rapporteret fangsten.”

Ane Steffani:”Sullissivik´s hjemmeside er jo kommet i brug. Gennem den kan man søge om et jagtbevis og rapportere fangsten. Hjemmesiden er: www.sullissivk.gl

Men her skal man først få sig en NemId for at bruge Sullissivik´s nye service.

Fangstrapporteringer gennem Sullissivik´s hjemmeside modtages af Departementet for fangst med det samme.

De, der har jagtbevis, begynder at returnere jagtbeviset ”Piniarneq” henimod oktober, hvor det udskiftes med et ny. De modtagne hæfter sorteres i grupper, hvor de, der har returneret først, får tilsendt det nye.

Ane Steffani:”Men vi modtager også hæfter hvor navn, adresse og fødselsdato mangler. Disse kan vi desværre ikke svare eller sende nye jagtbeviser, da vi jo ikke ved, hvem de er. Men selv de unavngivne rapporteringer opsamles også. Det er derfor meget vigtigt at skrive oplysninger om navn, adresse og fødselsdato i sit ”Piniarneq” hæfte.

Der udstedes mellem 5000 og 7000 nye erhvervs- og fritidsjagtbeviser hvert år.

De indsamlede informationer af jagtrapporteringer bruges til at føre kontrol med de restriktive fangstdyr. Derudover informeres kommunerne løbende om kvoternes status for at undgå, at der sker overfangst. På den måde overholdes reglerne og loven om fangst. Naturinstituttet bruger også fangstrapporteringerne i forbindelse med undersøgelserne af bestandene og udarbejdelse af anbefalinger til næste kvote. Nogle af fangstrapporterne skal sendes til store internationale organisationer såsom den internationale hvalfangstkommission, som bruger oplysningerne i forbindelse med kvotetildelinger. Fangstrapporterne arkiveres i Grønlands statistiske institut. Fangstrapporterne sendes også til den lokale fisker- og fangerorganisation og kan bruges af forskere.