Storskalaloven og sjældne jordarter

I forbindelse med den årlige forespørgselsdebat om status i rigsfællesskabet som finder sted i Folketinget tirsdag 29. april 2014, har statsministeren fremlagt redegørelse nr. R 12 8/4/14 om rigsfællesskabet, hvori det fremgår på side 6 nederst:

”Det er regeringens opfattelse, at et fåtal af andre råstoffer end uran også kan have udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitiske aspekter – afhængig af forholdene vedrørende det enkelte råstof/råstofprojekt. Det gælder fx sjældne jordarters metaller. Også her vil regeringen lægge vægt på samarbejde og informationsudveksling mellem de danske og grønlandske myndigheder for bl.a. at kunne sikre varetagelse af Kongerigets samlede udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser”.

http://www.ft.dk/samling/20131/redegoerelse/r12/1355965.pdf

Naalakkersuisut er ikke enig i denne opfattelse, og finder derfor medtagelsen af dette afsnit uheldigt. Råstofområdet blev overtaget af Grønlands selvstyre med virkning fra den 1. januar 2010. Der er enighed mellem den danske regering og Naalakkersuisut om, at området indbefatter alle mineraler. Det betyder så samtidig, at mineraler ikke falder inden for andre sagsområder. Efter selvstyreloven afgrænses sagsområder entydigt og generelt. Der er ikke overlap mellem sagsområderne.

Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond har i den forbindelse afholdt møder i København med udenrigsministeren 28. april og justitsministeren 29. april, og rejste sagen i møde med Grønlandsudvalget 30. april.

Overtagelsen af råstofområdet har retsfølger, både for grønlandske og danske myndigheder, og inden for såvel indenrigspolitik og udenrigspolitik.

Det betyder, at alle beføjelser vedrørende mineraler henligger hos Grønlands selvstyre, som har den lovgivende som udøvende magt i forhold til mineraler, herunder også sjældne jordarter. Den overordnede politiske ramme fastlægges af Grønlands selvstyre ved lovgivning, således sket med råstofloven med senere ændringer. Konkret sagsbehandling er udøvende magt, og danske myndigheder har ingen lovgivende eller udøvende magt på området.

Det er således forbeholdt grønlandske myndigheder at udstede fx licenser til efterforskning og udnyttelse, bestemme licensvilkår og foretage kontrol. Der er ingen alm. pligt til at holde danske myndigheder orienteret, og danske myndigheder kan ikke intervenere i sagsbehandlingen.

Når den danske regering argumenterer for, at Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser ikke omfatter forhold, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, som de betegner under en bred kam og med et dynamisk indhold ved at inkludere fx sjældne jordarter, foreslår regeringen således en udvidelse i forhold til de fælles, grønlandsk-danske forarbejder til selvstyreloven.

Advokat og tidligere juraprofessor Ole Spiermann har i sit ” Kompetencefordeling i forhold til sjældne jordarter i Grønland” af 25. april 2014 slået fast, at da Grønland har den fulde kompetence på råstofområdet, så kan den danske regering ikke udøve sine udenrigspolitiske beføjelser med det formål at omgøre eller begrænse Grønlands selvstyres lovgivende og udøvende magt indenfor overtagne sagsområder såsom råstofområdet.

Naalakkersuisut efterlever, også vedrørende de sjældne jordarter, de retlige beføjelser og forpligtigelser som selvstyreloven og de fælles grønlandsk-danske forarbejder hjemler.

Med venlig hilsen

Aleqa Hammond         /         Jens-Erik Kirkegaard

 

Bilag: Ole Spiermann responsum