Et forvaltningsområde tilpasses

Fiskefartoej

- Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug er i gang med at undersøge om der mulighed for at tilpasse forvaltningsområdet, som dækker fra lidt i nord for Attu til Nunarsuit i syd.

Det siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen, i et svar til paragraf 37 spørgsmål, der er stillet af Inatsisartutmedlem, Hans Aronsen, som spørger om Naalakkersuisut er interesseret i at udvide forvaltningsområdet et stykke mod nord.

- For at forberede forholdene for de kystnære fiskere i vildest muligt omfang, kan man regne med, at det kvotemæssige aspekt af en eventuel ændring af det omtalte forvaltningsområde også vil indgå i den undersøgelse, som departementet har igangsat, siger Finn Karlsen.

- Og det kan vi gøre, uden at det går ud over Naalakkersuisuts ønske om et bæredygtigt fiskeri i Grønland, understreger Finn Karlsen.

Naalakkersuisut er bekendt med, at der er del udfordringer i det kystnære fiskeri efter hellefisk.

- Udover udfordringer som mangel på tilstrækkelig indhandlingskapacitet, eksisterer der også udfordringer, som store afstande til fiskepladser og betydelige vejrlige forhindringer.

- Naalakkersuisut har også en stor interesse i at udforme politikker, der har til formål at afhjælpe de udfordringer, som fiskeriet kæmper med, understreger Finn Karlsen.