108 nye licenser til torskefiskeriet

- Siden det nuværende Naalakkersuisut tiltrådte den 5. april 2013 er der udstedt 1173 licenser til torsk i det kystnære flådesegment.

- Siden det nuværende Naalakkersuisut tiltrådte den 5. april 2013 er der udstedt 1173 licenser til torsk i det kystnære flådesegment.

Det siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen, i et svar til paragraf 37 spørgsmål, der er stillet af Inatsisartutmedlem, Saxtorph Didriksen, som spørger om, hvor mange fiskerilicenser til torsk, der er givet til fiskeriaktører siden sidste regeringsskifte.

Af disse er 108 nye licenser til personer eller selskaber, der ikke tidligere har haft licens til at fiske torsk.

- Opgørelsen dækker perioden fra Naalakkersuisut tiltrådte den 5. april 2013 til og med den 8. april 2014, siger Finn Karlsen.

Forhøjelse af torskekvoten

Naalakkersuisut vil se positivt på en ansøgning om forhøjelse af torskekvoten.

Torskekvoten har ikke været opfisket i de sidste par år.

- Såfremt det henover sommeren viser sig, at der bliver behov for yderligere torskekvote i det kystnære fiskeri efter torsk, vil Naalakkersuisut se positivt på en ansøgning om forhøjelse af kvoten, svarer Finn Karlsen, til spørgsmålet om Naalakkersuisut har planer om forhøjelse af torskekvoter på baggrund af torskens gradvise tilbagevenden.

Indstillingen er baseret på, at fiskeriet de sidste par år er gået godt med pæne fangster og gode størrelser på de indhandlede fisk, ligesom det forventes, at en stor 2009-årgang vil indgå i fiskeriet i år, som dermed vil kunne bidrage til et godt fiskeri.

- Naalakkersuisut ønsker desuden gennem fiskeriet at sikre beskæftigelsesmulighederne i samfundene langs kysten, understreger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen.