Fiskeriseminar

Pressen inviteres til fiskeriseminaret

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har hermed den glæde at invitere pressen til at overvære fiskeriseminaret, som vil vare i to dage, onsdag, den 2. og torsdag, den 3. april.

Seminaret vil forgå på Hotel Hans Egedes konferencelokale.

Pressen kan overvære stort set alle indlæg, præsentationer og diskussioner, der foregår i plenum.

Fiskeriseminaret, som har til formål, at få belyst de udfordringer, fiskerierhvervet i Grønland står overfor, samt at få diskuteret de tilpasninger, der er nødvendige for at danne rammerne om såvel et økonomisk som et ressourcemæssigt bæredygtigt fiskeri, begynder på onsdag på Hotel Hans Egede, Nuuk, klokken 8.30.

Fiskeriseminaret åbnes officielt af Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen.

Seminarets indhold er tilrettelagt af departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug sammen med KNAPK og Grønlands Arbejdsgiverforening.

Der vil være omkring 140 deltagere på seminaret, hvoraf hoveddelen er fiskere og erhvervet samt tilknyttede aktører. Derudover er politikere og embedsfolk også blandt deltagerne.

Programmet kan ses her.