Sårbare grønlændere i Danmark

Stor tilslutning til konference på Christiansborg om sårbare grønlændere i Danmark.

Naalakkersuisoq Martha Lund Olsen var en af paneldeltagerne d. 5. marts 2014 på Christiansborg i København.

Temaet var grønlændere i Danmark, som lever et udsat liv. Når sårbare eller ressourcesvage grønlændere rejser til Danmark, især uden særlig god forberedelse, har det vist sig, at risikoen for at de ender i et udsat miljø med store problemer til følge desværre meget stor. Derfor dette ini-tiativ.

Arrangør var for arrangementet: Rådet for socialt udsatte.

Der var meget stor interesse, idet der var større tilmelding end de 150 pladser, som var det mulige antal deltagere.

Fra politisk side var oplægsholderne og paneldeltagerne følgende: Ilaqutariinnermut, Inatsinillu Atuutitsinermut Naalakkersuisoq Martha Lund Olsen, Minister for Børn, Integration, Ligestilling og Sociale forhold Manu Sareen og Finn Sørensen MF, fra Enhedslisten medlem af Social- og Grønlandsudvalget.

Herudover holdt følgende også et oplæg: Formanden for Rådet for Social Udsatte Jan Sjursen, Seniorforsker Else Christensen SFI, Jeppe Bülow Sørensen, leder af Aalborg Kommunes grønlænderenhed, og Helle Rønn Christensen, teamchef ved Kofoeds Skole i Aalborg og Peter Ellemann leder af hjemløseenheden i Københavns Kommune.

Det kom frem på konferencen, at der er stor forskel på de enkelte danske kommuners fokus og engagement indenfor dette område.

Blandt tilhørerne var spørgelysten rigtig stor. Der var enighed om, at der skal nye tiltag til for at forebygge uovervejede, ikke planlagte og spontane flytninger fra Grønland til Danmark.

Martha Lund Olsen kunne her meddele, at der blandt en række initiativer bl.a. arbejdes med en folder, som snart udkommer, som informerer om de faktuelle vilkår og forhold ved flytning til Danmark.

Manu Sareen bakker op om ideen for en ekstraordinær indsats for denne grønlandske gruppe i Rigsfællesskabet, som ser ud til at være kommet i klemme ved, hverken at være ”nye” indvandrere eller ”klædt på” til at kunne matche samfundets forventninger indenfor rettigheder og pligter. Dette skal gøres bedre. Hertil kommer sprogproblemer, som kun gør problematikken endnu værre.


Det fortjener at blive fremhævet, at der er rigtig mange private NGO organisationskræfter, der gør et stor arbejde, som dog bare ikke kan stå alene.