FK deltager i sælfangsthøringen

FK 270114

Finn Karlsen om sælfangsthøringen: Inuit undtagelsen er ødelæggende for sælskindsindustrien.

”Jeg mener, at tiden er inde til at handle anderledes”.

Det siger medlemmet af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen, i forbindelse med den forestående høring om sælfangst i Grønland på Christianborg på torsdag. På grund af Inuit-undtagelsen kan sælskind fra Grønland stadig eksporteres til EU og markedsføres, hvis skindene er certificeret i henhold til forordningen af 2010.

Imidlertid har det gennem de seneste par år kunnet konstateres, at selv med Inuit undtagelsen, så er gennemførelsesforordningen ødelæggende for en del af økonomien for Grønlands sælskindsindustri.

”Det er tid til at sætte sig ved bordet og definere en global kommunikationsstrategi, før det bliver for sent. Vi er nødt til at stå sammen og forene vore kræfter, ikke blot for at protestere mod de forskellige handelshindringer imod sælprodukter, men også for at gøre verden opmærksom på Inuit undtagelsen”

siger Finn Karlsen.
På torsdag, den 13. februar, er der høring af sælfangst i Grønland på Christiansborg. Medlemmet af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsen, er en af indlægsholdere.

Høringen af sælfangst i Grønland på Christiansborg er arrangeret af Folketingets Grønlandsudvalg.