Fokus på tilsyn og kvalitet

Naalakkersuisoq for Boliger Siverth K. Heilmann har holdt møder i Ilulissat.

Det blev til besøg af 24 boliger som var under opførelse, samt møder med henholdsvis Borgmester Ole Dorph fra Qassuitsup Kommune samt repræsentanter for Grønlands Arbejdsgiverforening i Ilulissat.

I forbindelse med besøget af de 24 boliger, gennemgik Siverth K. Heilmann byggeriet, kvalitetssikringen af byggeriet med entreprenør Knud Andersen fra selskabet Sannassisoq samt besøgte en af de nye lejere, som var meget tilfredse med byggeriet.

- Det er mig en glæde, at se hvordan tilsyn og kvalitetssikring af byggeri i Grønland, kan gennemføres på betryggende vis, udtaler Naalakkersuisoq for Boliger Siverth K. Heilmann, og fremadrettet skal vi yderligere styrke gode takter i byggeriet gennem en digitalisering af alle processerne i forbindelse tilsyn og kvalitetssikring af byggeriernes gennemførelse. Vi skal være vedholdende og have fokus på bedre, billigere og mere effektivt byggeri i vores land, slutter Naalakkersuisut for Boliger Siverth K. Heilmann.

På møderne med borgmester Ole Dorph, Qaasuitsup Kommunia og repræsentanter for Grønlands Arbejdsgiverforening i Ilulissat var der en fælles tilfredshed og glæde ved, at der er fremdrift i projektet af den nye skole i Ilulissat, og at dette sker i et fælles samarbejde om at løse udfordringerne. Projektet af skolen ender med en moderne skole, som Ilulissat og i særdeleshed de skolesøgende børn, efter alt at dømme, vil blive ualmindeligt tilfredse med.

- Det er vigtigt for vort land, at vi i fællesskab samarbejder omkring de vigtige anlægsopgaver, udtaler Naalakkersuisoq for Boliger Siverth K. Heilmann.