Finn Karlsen´s første opgaver

FK 270114

 

Finn Karlsen: - Jeg har en masse opgaver forude, hvad angår fiskeriet, så vil jeg indlede mit arbejde ved at komme tæt på fiskerne, indlede en dialog ved at komme til dem, besøge dem og lytte til dem og tage beslutningerne med udgangspunkt i dialogen. Det er vigtigt at høre på fiskernes meninger før man tager beslutninger. Der har været alt for lang tid med kontroverser især omkring hellefiskefiskeriet i nord, derfor er det naturligt at målet bør være at skabe ro og orden.

Om den kommende ændring i Fiskeriloven siger Finn Karlsen:- Den er udsat til den kommende efterårssamling og det er den, fordi jeg kan se at den kommende landsdækkende seminar om fiskeriet der sker i løbet af foråret i marts -april ikke kommer til at hænge tidsmæssigt sammen med en forårsbeslutning i Inatsisartut. Det er vigtigt at resultatet af seminaret er med som udgangspunkt til den kommende beslutning.

Der er ikke kun fiskeri i nord, hvor der fiskes især hellefisk. Der er også andet fiskeri i resten af landet. Finn Karlsen:- Der er flere muligheder i fiskeriet og fiskeriet kan udvides og der er ikke kun tre fiskeriområder i Grønland, hele kysten er afhængig af fiskeriet og der er store problemerne, som ikke kun opleves i nord. Derfor er det yderst vigtigt for mig at også komme til andre fiskeriområder, hvor der blandt andre er problemer med indhandlingskapaciteten.

Der opstår problemer i indhandlingsstederne, mangel på indhandling er et tilbagevendende problem især i nord. Til det siger Finn Karlsen: - Problemet er ikke så stor i Diskobugten, men nordligere i Uummannaq og Upernavik området er det er stort problem, og derfor er det vigtigt at snakke med de implicerede, Royal Greenland og de private. Vi må indføre konkurrence, eftersom det er vurderet som den sundeste løsning af de fleste. Umiddelbart efter min indsættelse kontaktede jeg Upernavik Seafood omkring manglen på indhandling af hellefisk.

Finn Karlsens henvendelse endte positivt med det resultat at Upernavik Seafood åbnede for indhandling af hellefisk i Upernavik området.

Finn Karlsen:- Men jeg tror at, en enkelt åbning ikke løser alle problemerne, fordi man her kun rykkede for åbningen for indhandlingen. Hvis indhandlingen havde været åben siden januar, så vil man risikere fyldte frysere allerede i marts, selvom fiskeriet fortsætter efter islægget. Problemet vil altid vende tilbage uanset lukke og åbningstider. Derfor agter jeg at vende emnet med de implicerede, når jeg kommer deroppe. I 2013 mistede man en stor del af de fiskeriindtaægter man kunne have fået, og jeg vil tro at vi her snakker om ca. 300 mio. kr. af tabte indkomster. Der er desværre ikke sket meget for at løse indhandlingsproblemet, derfor mener jeg at det er på tide at indføre konkurrence af indhandlingsteder.

Naalakkersuisut har planer om at holde et landsdækkende seminar for alle implicerede i fiskeriet, fiskere gennem deres organisationer og foreninger, fiskeproducenter og andre med relevans til fiskeriet i april eller marts måned.  Finn Karlsen deltager til Qeqqata Kommunias seminar om fiskeri fra d. 3. februar og derfra rejser videre til Nordgrønland.