Finn Karlsen om mål i landbruget i Grønland

Finn K 1

Den nye Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsens mål for landbruget i Grønland handler om bedre forhold og udviklingsmuligheder for fåreholdere

 

Den nye Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Finn Karlsens mål for landbruget i Grønland handler om bedre forhold og udviklingsmuligheder for fåreholderne, men også for dem der vil udvikle landbruget med dyrkning af grøntsager og andet dyreavl for at opnå en bedre selvforsyning til resten af landet.

Finn Karlsen: - Landbrugskommissionen er i gang med at færdiggøre sin rapport med tilhørende anbefalinger. Rapporten er faktisk færdig og er i gang med at blive oversat. Og selvom formålet og resultatet med kommissionens arbejde endnu ikke er offentliggjort så kender jeg selv landbrugets behov for forbedringer, og selvom jeg ikke kan komme ind på direkte tal, så ved jeg at behovet handler om mange penge. Fåreholdernes Sammenslutning holder årlige generalforsamlinger, som jeg er glad for at deltage til, og til sommer fylder erhvervet og fåreholderstedet Qassiarsuk 90 år, som jeg for i øvrigt er født i. Jubilæet markeres netop i Qassiarsuk, hvor fåreholdererhvervet dengang blev etableret af daværende fåreholder Ottooraq Frederiksen. Jeg glæder mig til at deltage til denne generalforsamling og markeringen af dagen.

Du siger at behovet for forbedringer i fåreholdererhvervet er stort, hvilke behov er der tale om?

Finn Karlsen: - Det kan være at landbrugskommissionens anbefalinger og erfaringer ser anderledes ud end det jeg selv ved, men ikke desto mindre så ved jeg at fåreholderne har et stort behov for renovering og fornyelse af deres fårestalde, da mange af staldene er gamle og ikke er længere tidsvarende. Det er vigtigt at få skiftet dem ud med mere tidsvarende bygninger. Nye tilkomne fåreholdere har også problemer med at anskaffe fornødne redskaber og værktøjer til dyrkning af jorden. Derudover så har mange fåreholdere ellers mulighed for at få etableret små vandkraftværker til eget energiforbrug, men det er næsten umuligt at samle penge nok til det, da de i forvejen bruger mange penge til det meget dyre fossile brændstof, dyre udskiftninger af generatorer, der bruges til elforsyning, renovering og vedligehold af maskiner. I min forrige periode som Naalakkersuisoq for landbrug gjorte vi det ellers muligt for fåreholdere at etablere vandkraft, men allerede dengang var det økonomisk svært til at får det til at slå til. Det er vigtigt at for etableret et bæredygtigt og miljøvenligt erhverv, og hvis vi kan være med til at opnå det, vil det styrke målet om et mere selvforsynende samfund. Hvis vi kan få etableret støtte til de fåreholdere der har mulighed for vandkraft, så etablerer vi noget der kan holde i mange år og giver et godt skub til en mere rentabel produktion og et mere bæredygtigt selvforsyning.

Enkelte fåreholdere i gået i gang med at holde køer ved siden af fåreholderiet, og køer skal håndteres anderledes.

Finn Karlsen: - De fåreholdere, der holder køer i dag begyndte helt fra bunden. Avl af køer har helt andre betingelser end fåreavl. Vi importerer masser af kalvekød fra udlandet hvert år. Derfor er det vigtigt at udvikle og støtte avl af køer her i landet for at blive mere selvforsynende. Da vi var børn var der enkelte som havde køer for at være selvforsynende med komælk, derfor bør vi undersøge mulighederne for mælkeproduktion og måske endda svineproduktion i fremtiden.

Også der er dyrkning af grøntsager, der også er i udvikling?

Finn Karlsen: - Ja, nogle som har mulighed for det er begyndt at dyrke og producere især kartofler, og det er faktisk en helt ny erhvervsmulighed, der sagtens kan drives alene, uden at skulle drive avl af dyr sammen med det.  Men markerne i syd Grønland, der bruges til dyrkning af græs er allerede så begrænsede og områderne udenfor gårdene er også fyldt med får. Jeg har derfor selv undersøgt og gået meget rundt i Godthåbsfjorden, som er fyldt med marker der er virkelig egnede til dyrkning af grøntsager. Jeg har fortalt Inatsisartut mange gange om netop denne mulighed, men det er som om at de ikke rigtig forstår eller tror på, hvad det er jeg snakker om. Men jeg vil ikke stoppe her, Godthåbsfjorden har Grønlands bedste marker, hvor der kan dyrkes grøntsager. Jeg har aldrig i mit liv set så store landområder, der nærmest står klar til at blive formet til landbrugsmarker, og hvor klimaet om sommeren er fantastisk til dyrkning. Hvis ikke man beslutter at bruge landet derinde til dyreavl, så kan man sagtens bruge det til dyrkning.

Landbrugskommissionen begyndte sit arbejde den 5. februar 2013. Kommissionens vigtigste arbejde vil bl.a. vise vejen for øget selvforsyning primært af lam, rensdyr, kvæg og ikke mindst grønsager. Naalakkersuisut mener, at det er vigtigt at kommissionens arbejde skal resultere i en anvisning af en mere økonomisk bæredygtig fårehold og landbrug. Else Olsvig fra Tusagassiivik havde interview med Formanden for Kommissionen, Lektor ved lærerseminariet Palle Høy i februar 2013:

 

Lyt til interviewet.