Råstofskolen

Råstofskolen skal ligge under Teknikkimik Ilinniarfik (KTI) i Sisimiut

”Den velfungerende råstofskole under KTI i Sisimiut skal ikke flyttes, hverken til Nord- eller Sydgrønland sådan som det i den seneste tid ellers er blevet foreslået”. Det slår Naalakkersuisoq for Uddannnelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Nick Nielsen, fast.

Skolen fungerer perfekt i samspil med andre relaterede uddannelser ved KTI Sisimiut og det giver derfor ikke mening at flytte skolen til et sted, hvor der ikke forefindes støtte og synergi i forhold til råstofuddannelserne. Det er der ved KTI Sisimiut.

Naalakkersuisut ønsker at skabe store sammenhængende faglige enheder med høj kvalitet spredt på kysten med godt studiemiljø og ønsker derfor ikke at splitte eksisterende gode uddannelsesinstitutioner ad.
Råstofskolen gennemfører årligt forskellige uddannelser/kurser med stor succes og har på årsplan mere end 200 elever / kursister.

At der ikke er offshore aktiviteter i landet i øjeblikket betyder ikke, at skolen ligger i prak på området. Råstofskolen har mange forskellige forberedende arbejder i gang på dette område, så det er ikke korrekt, når Jes Svane vil give indtryk af, at der ikke er aktiviteter på skolen på netop dette område.

Naalakkersuisut har i øjeblikket ”Forslag til Grønlands olie- og mineralstrategi i høring”. Strategien fremlægges på Inatsisartuts forårssamling og Naalakkersuisut vil derefter tage stilling til de nærmere skridt i forhold til fremtidige kurser og uddannelse på bl.a. offshore området.

Med venlig hilsen

Nick Nielsen
Naalakkersuisoq for uddannelse.