Berigtigelse

Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond skal komme med en berigtigelse i relation til udtalelsen om, at Tom Ostermann trak sig fra stillingen som særlig rådgiver for Karl Lyberth.

Tom Ostermann var naturligvis tvunget til at følge Karl Lyberth, da Karl Lyberth trak sig som medlem af Naalakkersuisut for Fisk, Fangst og Landbrug.

Særlige rådgivere ansættes efter funktionærloven, men Tom Ostermann har efterfølgende givet afkald på ethvert lønkrav i relation til ansættelses- og fratrædelsesperioden, og det var selvsagt i den sammenhæng at "han havde trukket sig".