Vittus Qujaukitsoq møder færøsk Minister

Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq mødtes på Færøerne med Minister for Social- og Kommunalanliggender Annika Olsen.

 

Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq for Finanser og Indenrigsanliggender havde i går møde med den færøske ministerkollega, Annika Olsen, som er minister for social- og kommunalanliggender.

På mødet havde de en gensidig orientering om forhold i og udfordringer for henholdsvis det grønlandske og færøske samfund, særligt indenfor det kommunale område.

Vittus Qujaukitsoq forklarede bl.a. om, at Grønland er i gang med at foretage en evaluering af det offentliges organisering, herunder den kommunale struktur, og at udfordringen er bl.a. at sikre samme service i de mindre bygder såvel som i større byer. Tilsvarende at Grønland er i gang med at udlægge ældreområdet. Vittus Qujaukitsoq orienterede desuden om, at i Grønland har kommunerne omkring 1/3 af alle offentlige opgaver, og der bliver arbejdet med at lægge flere opgaver ud til kommunerne.

Et af de andre emner på mødet var Grønlands store udfordringer med, at en stor andel af arbejdskraften står udenfor arbejdsmarkedet. Annika Olsen forklarede, at man på trods af at Færøerne ikke har ens store udfordringer, så vedtog Lagtinget sidste år en lov om arbejdsfremmende tiltag, hvor et af hovedformålene er at sikre, at folk ikke varigt ender udenfor arbejdsmarkedet.

Grønland og Færøerne har de samme udfordringer med hensyn til fraflytning af den yngre befolkning, og det blev diskuteret hvordan denne udfordring kan bremses.

Begge ministre var meget tilfredse med mødet, da de havde mange sager af fælles interesse at tale om, og det er aftalt at styrke det gensidige samarbejde.