Tre konsortier tildelt efterforskningstilladelser i Grønlandshavet

Naalakkersuisut har besluttet, at tre konsortier får tildelt eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i følgende fire felter i Grønlandshavet ved Nordøstgrønland:

  • Statoil, ConocoPhillips og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 6 (”Avinngaq”)
  • ENI, BP, DONG og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 8 (”Amaroq”)
  • Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 9 (”Umimmak”) 
  • Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 14 (”Nerleq”)

”Jeg noterer med stor tilfredshed, at vi kunne tiltrække de største olieselskaber i verden til at lede efter olie og gas i vores område. Det øger troen på, at de finder olie og gas i kommercielle mængder”, siger en tilfreds Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer, men understreger samtidig:

”At al efterforskning efter olie og gas sker efter de højst opnåelige standarder, når det drejer sig om at tage hensyn til havmiljøet og havets levende ressourcer”.

Tildelingen af licensblokkene er sket ud fra følgende kriterier:

1) Selskabernes erfaring med olie/gasaktiviteter
2) Selskabernes finansielle styrke,
3) Selskabernes systemer til håndtering af sikkerhed, sundhed og miljø samt deres programmer for efterforskning.

Ansøgningsfristen for anden fase var den 15. oktober 2013, og Råstofstyrelsen modtog 3 ansøgninger.

For yderligere information kontakt venligst:
Informationsmedarbejder i Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Oline Inuusuttoq Olsen telefon: +299 34 56 56, e-mail: oiol@nanoq.gl