Valg af nye medlemmer af Naalakkersuisut

Efter Partii Inuit´s udtræden af Koalitionen skal findes afløser for tidligere medlem af Naalakkersuisut, Miiti Lynge (PI). Tidligere Departement for Boliger, Natur & Miljø bliver med virkning fra i dag den 5. november 2013 delt i to;

  • Departementet for Boliger, og,
  • Departementet for Natur & Miljø

Ny Naalakkersuisoq for Boliger bliver Siverth K Heilmann, 60, fra Maniitsoq, og nuværende medlem af Inatsisartut for Atassut. Siverth K Heilmann har været medlem af Inatsisartut siden 2001, og i perioden 2005-2009 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

Konstitueret Departementschef for Departementet for Boliger bliver Olafur Nielsen.

Ny Naalakkersuisoq for Natur & Miljø bliver Kim Kielsen, 47, Siumut. Kim Kielsen har været medlem af Inatsisartut siden 2005, og i perioden 2007-2009 var han Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer.

Departementschef for Departementet for Natur & Miljø bliver nuværende Departementschef for Boliger, Natur & Miljø, Søren Stach Nielsen.



Med venlig hilsen

Aleqa Hammond, S
Formand for Naalakkersuisut

 

Kim Kielsen Siverth K. Heilmann