Åbning af Islands Generalkonsulat i Nuuk

 

Formanden for Naalakkersuisut indvier fredag 8. november, sammen med Islands Udenrigsminister Gunnar Bragi Sveinsson, Islands Generalkonsulat i Nuuk. Det sker ved en kort officiel ceremoni på Hans Egedesvej 9, den forrige kontor for Biskoppen i Grønland, kl. 16:40-17:00. Begivenheden er åben for offentligheden.

I forbindelse med Udenrigsministerens besøg i Nuuk 8.-9. november, afholdes bilaterale møder med Formanden for Naalakkersuisut, samt med Medlem af Naalakkersuisut ansvarlig for Fangst, Fiskeri og Landbrug.

Under de bilaterale møder fredag 8. november forventes det, at der underskrives en Islandsk-Grønlandsk Fælleserklæring, som baner vejen for et tættere samarbejde mellem Island og Grønland indenfor en lang række områder.

Formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond:
- Jeg er meget glad for at Island, med åbningen af sit Generalkonsulat i Nuuk har vist hvor højt de prioriterer forholdet til Grønland. Prioriteringen af dette bilaterale forhold er gensidig. Der er en lang række områder, hvor Island og Grønland har potentiale for et meget tættere samarbejde. Det er muligheder som jeg i de kommende år har tænkt mig at udnytte til fælles fordel.

Islands Generalkonsulat i Nuuk ledes af en generalkonsul, Ambassadør Petur Asgeirsson, som er en udsendt embedsmand fra det Islandske udenrigsministerium.

Hvad er en Generalkonsulat?

Foto: Aleqa Hammond og den islandske udenrigsminister Gunnar Bragi Sveinsson under et tidligere møde i Island.