Vi er enige

Ny NGO-koalition ser (snart) dagens lys, kunne man læse på Sermitsiaq.ag. Koalitionen består af WWF, ICC og Transparency Greenland – og deres mål er kort fortalt: bedre borgerinddragelse i forbindelse med råstofprojekter.

”Det kan jeg kun tilslutte mig. Og jeg noterer mig med tilfredshed den kommende NGO-koalitions ønsker. Deres ønske om lovfæstet høringer har jeg allerede meldt ud til NGO’erne, inklusiv de nævnte organisationer. Så det er rart at høre, at de er enige i Naalakkersuisuts forslag”, siger en glad Jens-Erik Kirkegaard, naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, og oplyser, at departementet ligeledes arbejder med, hvordan borgerne tidligere kan blive inddraget i processen, og fortsætter:
”Jeg glæder mig til at fortsætte vores møderække med NGO’erne, så der kan komme konkret indhold på, hvordan borgerinddragelsen fremover skal fungere. Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal blive en succes”.


Med venlig hilsen

Jens-Erik Kirkegaard,
Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer