Tale afholdt af Vittus Qujaukitsoq

Digitaliseringsstyrelsen

Tale afholdt af Vittus Qujaukitsoq, Minister for Finanser og Indenrigsanliggender i Grønland.

Vedr.: Etablering af Digitaliseringsstyrelsen den 30.10.2013

Emne: Hvorfor en Digitaliseringsstyrelse?

Samfundet og borgerne har oplevet mange fremskridt i de senere år; Levetiden er stigende, flere unge får en uddannelse, og mange er i beskæftigelse.

Samtidig står det grønlandske samfund overfor en fremtid med mange og store udfordringer i forbindelse med udviklingen frem mod en selvbærende økonomi.

En af udfordringerne er, at verdenen oplever omfattende forandringer, mens Grønland endnu ikke er blevet en del af den globale, digitale udvikling. Grønlands store geografi kombineret med en lille og spredt befolkning gør samfundsudvikling til en vanskelig opgave. Derfor er informations- og kommunikationsteknologi samt digitalisering vigtige redskaber til at opnå mere vækst og velstand.
Digitaliseringsstyrelsen bidrager til at finde digitale løsninger på udfordringerne.

I tæt samarbejde med kommunerne og Selvstyrets virksomheder arbejder vi på at finde løsninger på disse udfordringer.

Fundamentet for at binde Grønland sammen, både internt og i forhold til omverdenen, er bedre end nogen sinde. Der er tele- og datainfrastruktur - så nu handler det om at udnytte det til at nå målet. Vi skal omsætte de teknologiske muligheder til social og økonomisk udvikling.
Digitaliseringsstyrelsen har ansvar for at drive samfundsudviklingen via implementeringen af Naalakkersuisuts IKT strategi 2012-15.

Den grønlandske befolkning er IT moden og har gennem de sidste år øget efterspørgslen for mere internet og digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen skal bidrage til udvikling på området, og gennemførte derfor i sensommeren 2013 en undersøgelse om borgernes brug af IT. Resultaterne af undersøgelsen viser at antallet af grønlandske hjem med en computer er øget fra 68% i 2010 til 82% i 2013. Den største forøgelse er sket i bygderne, hvor også den daglige brug er øget markant.

Af aldersgruppen over 60 år har 62% adgang til en computer, og 88% af befolkningen har en e-mail adresse, hvoraf 65% ønsker at al kommunikation med det offentlige sker via e-mail, fremfor med post.

Så grundlaget for mere digitalisering er på plads. Indførsel af digital post ligger ikke langt ude i fremtiden. Det vil betyde digitalisering af en række arbejdsprocesser og store offentlige besparelser til print og forsendelse.
Her er vi ved kerneopgaverne for Digitaliseringsstyrelsen, nemlig at identificere potentielle besparelses- og forbedringstiltag og effektuere dem til projekter, som kan implementeres på tværs af organisatoriske skel.

Det er en forudsætning, for at kunne lykkedes med øget brug af digitalisering i samfundet, at befolkningen har de nødvendige kompetencer. Det skal derfor prioriteres og integreres i undervisningen på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Digitalisering er også en del af reformeringen af sundhedsvæsenet, som har store udfordringer med rekruttering og flere livsstilssygdomme og sigter mod bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. F.eks gøres patientdata digitale og dermed lettes den administrative byrde og fagligheden kan styrkes, ligesom telemedicin giver mulighed for serviceforbedringer og indeholder besparelsespotentialer.

Udvikling af et konkurrencestærkt og innovativt erhvervsliv, som skal kunne afsætte produkter og services på et globaliseret marked, kræver også brug af både digitalisering og IKT.

Digitaliseringsstyrelsen understøtter Departementet for Finanser og Indenrigs Anliggenders vision om at modernisere og effektivisere den offentlige administration i Grønland ved at understøtte forretningsudviklingen med sammenhængende digitale løsninger så f.eks. bedre økonomistyring og ledelsesinformation kan opnås.
Styrelsen projektleder også etablering af en fælles offentlig videokommunikation der skal skabe en standard platform/infrastruktur, der binder det offentlige administration sammen kommunikativt, og gør det let at kommunikere på tværs mellem departementer, styrelser, kommuner og offentlige institutioner. Platformen skal understøtte borgernes kommunikation med det offentlige uanset, hvor i landet de bor.

Viden om håndtering af IT-drift, herunder leverandørstyring, kontrakt- og udbudsforretninger samt anskaffelser af IT, er noget som styrelsen ligeledes stiller til rådighed. Det kan give mulighed for stordriftsfordele i form af bedre indkøb og konsolidering af eksisterende IT løsninger, som har direkte økonomisk betydning for den samlede offentlige sektor.

Digitaliseringsstyrelsen deltager i styregrupper og leder projekter. Styrelsens arbejde skal sikre en mindre afhængighed af konsulenter og mindre sårbarhed over for den høje mobilitet på arbejdsmarkedet. Styrelsen arbejder med at etablere en vidensbase og faglig fællesskab for udvikling af projektmodeller, metoder og værktøjer, som alle andre i den offentlige sektor kan benytte som standarder i digitaliseringsarbejde. Styrelsen har fokus på vidensdeling og forankring af viden i organisationerne, som alternativ til at skulle købe viden udefra.

Styrelsen arbejder med arkitektur som skal skabe overblik og sammenhæng mellem forretning og IT-teknologi i den fælles offentlige sektor og bidrager til at højne kvaliteten i projekter. Styrelsen stiller en række arbejds- og styringsværkøjer til rådighed for organisationerne.

Digitaliseringsstyrelsen har ansvar for offentlig digital signatur (NemID) og grunddata, som skal sikre grundlaget for digitalisering i landet og dermed mulighed for dataudveksling med andre lande. Der arbejdes derfor med indsatser vedrørende Grunddata (CPR/GER-CVR/Adresseregister), at få en accept af Grønland som et data-sikkert land og bidrager til lovgivning om håndtering af personfølsomme data.

Digitaliseringsstyrelsen skaber og udvikler nye samarbejdskonstellationer: F.eks. er der nu oprettet et tæt samarbejde mellem det offentlige og private erhvervsliv i Grønland, på tværs af faglige og organisatoriske skel, hvilket er udmøntet i foreningen Qissartoq. Fokus er på vidensdeling, kompetenceudvikling og høstning af stordriftsfordele i form af f.eks. bedre indkøbsmuligheder. Vi arbejder aktuelt på at indgå en fælles landeaftale med Microsoft, for at sikre en bedre økonomi og service for organisations- og erhvervslivet i Grønland. Digitaliseringsstyrelsen er formand for foreningen.

Digitaliseringsstyrelsen arbejder med vidensdeling, kvalitet og effektivisering på tværs af den offentlige sektor. Det skal sikre en selvbærende økonomi og et sammenhængende og moderne Grønland.