Ny Styrelseschef

Ny Styrelseschef i Skattestyrelsen

 

Efter indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg, har Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender ansat den 41 årige Kim Neumann Nielsen som ny Styrelseschef i Skattestyrelsen med virkning fra 1. november 2013.

Stillingen blev ledig efter Styrelseschef Morten Kahlkes alt for tidlige død, og siden medio juni 2013 har Kim Neumann Nielsen været konstitueret Styrelseschef i Skattestyrelsen.

Kim Neumann Nielsen, der har en HA-uddannelse, har en lang karriere og erfaring indenfor skattevæsenet. Således har han været ansat i SKAT Danmark siden 1996, hvor han har gennemført Intern skatteuddannelse indenfor SKAT Danmark samt diplomuddannelse indenfor Ledelse.

Kim Neumann Nielsen blev ansat i Skattevæsenet i Grønland den 1. september 2001 og har været afdelingschef siden efteråret 2009.