Forhøjelse af de kystnære krabbekvoter i Sisimiut og Nuuk-Paamiut

Fiskefartoej

 

Ved møde den 10. oktober 2013 besluttede Naalakkersuisut at forhøje de kystnære krabbekvoter i forvaltningsområderne Sisimut og Nuuk-Paamiut. I forvaltningsområde Sisimiut forhøjes kvoten med 150 tons og i Nuuk-Paamiut forhøjes kvoten med 200 tons.

 

I Det estimeres, at der med denne kvotemængde vil være mulighed for at holde fiskeriet åbent resten af 2013 i de pågældende områder. I forhold til forvaltningsområde i Sisimiut skal det understreges, at der er tale om en ekstraordinær kvoteforhøjelse, som ikke kan forventes igen næste år. Naturinstituttet har advaret mod en forhøjelse af kvoten i Sisimiut, fordi bestanden er under kraftigt pres. Kvoteforhøjelsen på 150 er således ekstraordinær og udelukkende godkendt, fordi der i øjeblikket ikke er mulighed for indhandling af andre fiskearter.       

Det må forventes, at en kvoteforhøjelse på 200 tons i Nuuk-Paamiut og 150 tons ved Sisimiut på kort sigt vil have positive økonomiske konsekvenser for fiskerne med licens til krabbefiskeri i det pågældende område.  

I forbindelse med eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug på tlf.: 34 55 00 eller e mail: apnn@nanoq.gl