Jeg taler sandt

Af Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut

 

Atuagagdliutit/AG havde onsdag den 25. september en artikel med overskrift ”Du lyver Aleqa”.

Først og fremmest hænger overskriften ikke sammen med artiklen. For jeg har på intet tidspunkt under debatten givet udtryk for at hele aftalen med London Mining er underskrevet.

Forhandlingerne mellem Selvstyret og London Mining er sket og sker fortsat i god og positiv atmosfæres. Alle de væsentligste punkter er færdigforhandlet, og det eneste som udestår, er nogle afgrænsede punkter af mere projekt teknisk karakter. Disse forhold skal selvfølgelig også falde endeligt på plads inden den samlede udnyttelsestilladelse kan underskrives.

Naalakkersuisut forventer, at dette kan ske indenfor en overskuelig fremtid.