Berigtigelse af KNR

Berigtigelse af KNR Radios udtalelser i aften radioavisen den 17. september 2013

Af: Departementschef Svend Hardenberg, Formandens Departement

Jeg er i aftenradioavisen blevet citeret for at have sagt, at der er blevet taget referencer af Carsten Frank Hansen hos Greentop. Dette er ikke korrekt, og den misforståelse har jeg gjort journalisten opmærksom på, under interviewet. Endvidere har jeg igen gjort opmærksom på dette, i en mail, efter jeg modtog manus for indslaget.

Det er forkert refereret, at jeg skulle være have sagt, at der var blevet indhentet reference fra Greentop.

Det jeg derimod har sagt er, at konsulenten har taget en række referencer, og jeg selv, i anden sammenhæng, har haft en samtale med Ole Rud, bestyrelsesformand i Greentop. Det skete i forbindelse med, at jeg skulle have fat i Carsten Frank Hansen omkring nogle praktiske forhold, inden han rejser til Grønland. Ole Rud besvarede til min overraskelse telefonen, og jeg snakkede kort med ham, da jeg ikke har haft snakket med ham i mange år, og jeg kender ham fra hans tid i GA, hvor han var direktør.

Ole Rud havde ikke i den sammenhæng, eller efterfølgende, følt det relevant at oplyse mig om hvordan Carsten Frank Hansen stoppede i Greentop. Det nævner han overfor mig, i går, efter jeg ringer til ham for at følge op på det forhold, at Berlinske i sin historie fortæller, at Carsten Frank Hansen skulle være blevet bortvist fra hans job i Greentop. Han oplyser mig, at han gentagne gange efterfølgende har vurderet om han skulle oplyse mig om forholdet, men valgte ikke at gøre det. Det beklager han selvsagt.

Den første samtale med Ole Rud skete efter Carsten Frank Hansen var stoppet i Greentop, og før han rejste til Nuuk. Den anden samtale fandt sted den 16. september 2013, kl. 14:23, og havde en varighed af 14 minutter.

Hvordan dette bliver udlagt, eller hvordan Ole Rud efterfølgende beretter om de faktuelle forhold, må stå for deres egen regning.


Med venlig hilsen

 

Svend Hardenberg, Departementschef

Formandens Departement