Lykønskning - første skoledag

 

”På vegne af Naalakkersuisut vil jeg gerne ønske et stort tillykke til alle de børn og familier, som i denne uge – og særligt i dag, fejrer første skoledag overalt i landet. Det er en stor dag for et barn, for familien og for samfundet og vi skal huske at værdsætte, at vi lever i et land, hvor skolegang og adgang til uddannelse for vore børn og unge er en selvfølge.

 

Hver enkelt elev, som i disse dage starter i første klasse, indleder sin skolegang i spænding, nysgerrighed og med lyst til at lære. Vi har som voksne – forældre som lærere, et fælles ansvar for, at den skoleglæde følger børnene igennem deres tid i folkeskolen. For det er den glæde, som trives i trygge rammer, der er grundlaget for, at de vil kunne tilegne sig den lærdom og viden, som vil give dem nøglen til videre uddannelse.

 

Jeg glæder mig til dette efterårs dialog med forældre, lærere, elever og andre interessenter på folkeskoleområdet om, hvordan vi i Uddannelsesplan II sikrer videreudviklingen og implementeringen af Atuarfitsialak.” 

 

 

 

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Nick Nielsen

 

 

 

For nærmere information kan ministersekretær Bent Møller kontaktes, ved Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, tlf.: +299 54 84 59.