Steen Lynge lykønsker Mittarfeqarfiit

Mittarfeqarfiit fejrer i år 25 års fødselsdag, og i den forbindelse ønsker Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed og Infrastruktur, Steen Lynge, selskabet og dets medarbejdere tillykke med jubilæet:

- Mittarfeqarfiit er en af de helt centrale virksomheder i Grønland. Med sin tilstedeværelse i hele landet, har Mittarfeqarfiit har påtaget sig ansvaret for mange samfundsfunktioner flere steder, siger Steen Lynge, og forsætter:

- På trods af svære markedsbetingelser har Mittarfeqarfiit formået at vokse med opgaven, og har udviklet sig til en stor og moderne virksomhed. Denne udvikling må tilskrives de dygtige og engagerede medarbejdere, som gennem årene har arbejdet for at opnå virksomhedens mål.

- Det er med stor glæde, at jeg kan konstatere, at dette engagement fortsat er til stede den dag i dag. Jeg er overbevist om, at vi også om 25 år oplever Mittarfeqarfiit som en kompetent og samfundsbærende virksomhed, som alle her i landet kan være stolte af.


For yderligere oplysninger kontakt: Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed og Infrastruktur Steen Lynge via

Fung. Ministersekretær Hanne Vibjerg på telefon: +299 34 66 05 eller e-mail: havi@nanoq.gl