Ny Departementschef

Ny departementschef ansat til Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

Carsten Frank Hansen tiltræder senest 1. oktober 2013 stillingen som departementschef i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender.

Carsten Frank Hansen er født og opvokset i Grønland, og har boet i landet i mere end 20 år. Carsten Frank Hansen har en baggrund fra den finansielle sektor, og har blandt andet Pengeinstitutternes HD på CV’et.

Carsten Frank Hansen har varetaget stillingen som områdedirektør i Andelskassen Fyn indtil 2012, hvor han tiltrådte en stilling som direktør i Greentop Greenland ApS.

Carsten Frank Hansen er 44 år og bor sammen Lene Thomsen, og sammen har de to piger på 16 og 11 år.

Vittus Qujaukitsoq udtaler: ”Jeg ser frem til at arbejde sammen Carsten Frank Hansen og trække på hans erfaringer fra den finansielle sektor og strategiske arbejde. Jeg er sikker på, at Carsten netop på grund af sine erfaringer kan bidrage aktivt til styringen af den offentlige økonomi og udviklingen af en mere selvbærende økonomi.”

Der var 7 ansøgere til stillingen som departementschef i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender.