Kinesiske investorer på et uofficielt besøg i Grønland

Besøg fra Kina

 

En delegation af kinesiske investorer, forretningsfolk og en udviklingsfond ankom i går onsdag 03. juli til Nuuk på et privat besøg, der er arrangeret af advokatfirmaet Beck Bruun samt Greenland Invest.  Formålet med besøget er at kineserne har en interesse i at få indsigt i grønlandske forhold.

Kineserne har en generel interesse i at vide og lære om grønlandske forhold, blandt andet om planerne indenfor råstofområdet (mineraler og olie) Hvilke strukturudfordringer der er i arbejdsmarkedet og uddannelsesniveauet. Viden om det grønlandske erhvervsliv, fiskerieksport og fiskernes vilkår, siger Seniorkonsulent i Greenland Invest Jenseeraq Poulsen. Han forklarer desuden at delegationen også skal mødes med NunaMinerals A/S, Air Greenland og Tegnestuen Nuuk under deres besøg, der varer 4 dage.    

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked og Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling fik besøg af delegationen, som blev præsenteret for udviklingen indenfor mineraler og olie, Grønland og Rigsfælleskabet samt om Grønlands uddannelseshistorie. 

 

Med venlig hilsen

Oline Inuusuttoq Olsen

Toqq/direkte 345656

oiol@nanoq.gl