Skrappe krav til olieselskabernes beredskabsplan

Fra flere sider er der blevet stillet spørgsmålstegn ved vores beredskabsplan for oliespild. Er den nu så sikker, som vi angiver? Det er forståeligt, at der er stor interesse for dette spørgsmål.
Og netop derfor er det et emne, vi tager særdeles alvorligt. Vi er vores ansvar bevidst, når det gælder om at have de strengeste regler - og det mest optimale beredskab for et potentielt oliespild. Vi gør det ikke udelukkende, fordi vi skal. Vi gør det, fordi vi mener, at det er det mest korrekte.
Reguleringen af vores beredskab indgår i vores råstoflov. Her fremgår det tydeligt, at alle råstofaktiviteter skal udføres forsvarligt med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø og være i overensstemmelse med international praksis.
Af selv samme årsag er der opstillet en lang række markante og skrappe krav til olieselskaberne, før de overhovedet kan komme i betragtning til efterforskning efter olie i vores farvande. Udgangspunktet i kravene er, at det er selskabernes ansvar at stå for det hele – lige fra beredskab til en eventuel oprydning samt at stille med økonomiske garantier og forsikringer i milliardklassen. Selvstyrets rolle i denne her proces er at udstikke strenge krav og retningslinjer samt at godkende deres beredskabsplan. Herefter er det Selvstyrets opgave løbende at føre tilsyn med olieselskaberne, så de overholder samtlige krav og indholdet i beredskabsplanen.
Tilbage til beredskabsplanen: Hvad skal olieselskaberne så levere?
Der skal tilvejebringes et olieberedskab efter bedste internationale standarder. Cairn Energys beredskabsplan fra 2011 er udarbejdet efter disse retningslinjer. Den er udarbejdet i samarbejde Oil Spill Response Limited (OSRL), som er et af verdens førende selskaber inden for oliespildsberedskab. Og derudover har de et indgående kendskab til det arktiske område, da de samarbejder med olieselskaber fra Canada og Norge. Samlet har de et indgående kendskab til beredskab af oliespild – og de har deltaget i næsten alle større olieudslip inden for de seneste 25 år.
OSRL tilbyder et mangfoldigt beredskab, der er så omfattende, at det kan håndtere meget store oliespild.
Planen for beredskabet for oliespild er inddelt i tre niveauer:
Niveau 1 – ved et mindre spild af olie: OSRL havde på alle boreenhederne eller fartøjer installeret udstyr, der kan løse opgaven.
Niveau 2 – ved et mellemstort udslip af olie: OSRL havde placeret udstyr i Aasiaat, Kangerlussuaq og Nuuk til at løse opgaven.
Niveau 3 – ved et stort udslip af olie: OSRL vil mobilisere udstyr fra basehavnen i Southampton i Storbritannien. Fra denne havn vil der med fly blive transporteret kemikalier, udstyr og mandskab til ulykkesstedet. Det er dokumenteret, at det maksimalt vil tage 52 timer at få transportflyet med indhold til det ønskede borelokalitet.
Hvis det usandsynlige skulle ske, at der kom et olieudslip, som forudsætter endnu mere udstyr og mandskab, så havde OSRL et samarbejde med lignende selskaber. Dette samarbejde indgår i det såkaldte Global Response Network (GRN).
For at sikre, at der er tilstrækkelig med penge til at rydde op, skal olieselskaberne - inden de påbegynder boringerne - stille med milliardgarantier og forsikringer til at betale for alle deres forpligtelser.
Vi er bevidste om, at det vil være godt at selskaberne i deres beredskabsplaner kan trække på udstyr, som allerede befinder sig i Grønland. Derfor etablerede Grønlands Selvstyre i 2012 et selvstyreejet oliespildsberedskabsselskab – Greenland Oil Spill Response (GOSR). Grundstenen i selskabet er det udstyr, som selvstyret overtog fra Cairn Energy i forbindelse med deres efterforskningsboringer i 2010 og 2011. Målsætningen er, at mængden af udstyr i GOSR skal øges betydeligt i de kommende år, således at olieselskaberne i stadigt større omfang kan indarbejde GOSR’s udstyr i deres beredskabsplaner.
Med andre ord: Grønland følger de skrappeste forholdsregler for at undgå oliespild – og hvis det umulige alligevel sker, så er vi en del af et globalt beredskab, som omgående er med til at begrænse omfanget af skaderne ved oliespildet til et minimum.
Af Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked

For uddybende spørgsmål til Naalakkersuisoq Jens-Erik Kirkegaard:
Kontakt ministersekretær Kirsten Enquist, mobilnr. 58 37 54