Aleqa Hammond besøger Upernavik, Nuussuaq og Aasiaat

Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond i Upernavik


Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond slutter sin rejse til nord Grønland med at besøge henholdsvis Upernavik, bygden Nuussuaq nord for Upernavik og Aasiaat, der ligesom Uummannaq skal til at holde 250 års by jubilæum, fra den 28. juli 2013. Festlighederne i Aasiaat afsluttes den 2. august.

Aleqa Hammond:- I morgen 23.juli, tager vi afsted til Nuussuaq for at bringe bygden en mindesten for den afdøde Formand for Inatsisartut, Bendt Frederiksen. Selve højtidligheden er tilrettelagt i samarbejde med bygde Rådet og Siumut afdelingen i Upernavik. det er planen at mindestenen officielt afsløres mens vi er i Nuussuaq.

- Bendt Frederiksen var kendt som en stor, folkekær, respekteret og især storsindet politiker, da han i sin tid arbejdede som folkvalgt både lokalt og på landsplan. Han var afholdt som medlem af Siumut men også som politiker, fordi han arbejde for at Grønland og grønlænderne skal ses som et land og et folk der skal respekteres på lige fod med alle andre. Vi andre politikere husker ham især som en storsindet Formand for Inatsisartut, der behandlede alle Inatsisartut medlemmer lige, uanset partifarve. Vi så op til ham fordi han selv opnåede noget rigtigt stort selvom han kom fra en lille bygd. Han var et stort menneske med en smuk ånd, og disse vigtige ting var hans kendetegn. Og derfor har jeg som formand for partiet Siumut lagt vægt på at få sat denne mindesten for Bent Frederiksen på vegne af hele partiet. Jeg er glad for at kunne realisere dette løfte for vores taknemlighed til både Bent Frederiksen og befolkningen i Nuussuaq.

Derudover vil du møde befolkningen i Nuussuaq og Upernavik.

Aleqa Hammond:- Jo, jeg bruger de muligheder rejserne giver så vidt som muligt for at komme i kontakt med folk rund på kysten. Det er vigtigt at møde de som ønsker at mødes med mig. Jeg benyttede lejligheden med min jubilæums deltagelse i Uummannaq til at mødes med foreninger og andre som ønskede at mødes med mig. Det er vigtigt at møde folk på denne måde, da de jo ikke altid selv har mulighed for komme tæt på os. Jeg vil kunne mødes på forsamlingshuset i Upernavik og i bygdeservicehuset i Nuussuaq.

Så skal du videre sydpå, efter Upernavik og Nuussuaq.

Aleqa Hammond:- Ja, jeg skal videre til Aasiaat for at deltage i byens officielle 250 års jubilæum. Aasiaat har haft en stor betydning for min personlige udvikling, fordi jeg i sin tid fik min studenterhue på der efter en HF studenter eksamen, daværende i HF i Aasiaat er i dag omdannet til Nordgrønlands Gymnasium. Jeg ankommer til Aasiaat på lørdag og rejser så tilbage til Nuuk efter deltagelsen til jubilæet.

I billedet ses Aleqa Hammond med formanden for Siumut afdelingen i Upernavik, Jens Immanuelsen.